Østjyder udskyder vaccinestik for at tage på ferie

Region Midtjylland har planlagt færre vaccinedoser i juli, fordi de forventer mindre efterspørgsel i ferieperioden. Men koncerndirektør gør opmærksom på, at der maksimalt må gå 42 dage mellem første og andet vaccinationsstik.

Det tyder på, at kuren mod rejsefeber står forrest i køen. I hvert fald hvis man ser på, hvor mange østjyder der vil flytte deres covid-19 vaccinationstid, fordi den kolliderer med sommerferieplanerne.

- Vi oplever, at der er en del, der prøver at ombestille deres tider. Det kommer formentlig bag på nogle borgere, at deres første stik resulterer i, at de skal have deres andet stik i ferieperioden, siger Ole Thomsen, koncerndirektør i Region Midtjylland, til TV2 ØSTJYLLAND.

Vigtigt at overholde perioden

Der må højst gå 42 dage mellem første og andet vaccinationsstik mod covid-19. Det kan godt lade sig gøre at rykke tiden, så længe man ikke skubber stik nummer to for længe, mener koncerndirektøren.

- Det er vigtigt, man får sin vaccination inden for den periode, producenterne siger, den skal gives i. Så derfor er der grænser for, hvad man skal lave om, og man skal jo ikke udeblive fra sin vaccination nummer to, når man har fået nummer et, siger han.

Ole Thomsen er koncerndirektør hos Region Midtjylland.
Ole Thomsen er koncerndirektør hos Region Midtjylland.

Ole Thomsen mener ikke, det vil give regionen de helt store udfordringer. Men det vil naturligvis give noget ekstra arbejde, at borgerne ringer ind for at få hjælp til at ændre deres vaccinationstid.

- Vi har planlagt ret få vaccinationer i juli i forhold til, hvad vi har haft den sidste måneds tid. Der kommer lidt færre doser, så det passer egentlig meget godt med, at borgerne efterspørger lidt færre vaccinationer i ferieperioden, siger han.

Færre vaccinedoser betyder også, at vaccinationen mod covid-19 forventes at fortsætte til udgangen af september. Det skriver Region Midtjylland på sin hjemmeside

Kommer ikke til at nå grænsen

Ifølge Ole Thomsen er der en maksimal grænse for, hvor mange borgere der kan rykke deres tid. Han mener dog ikke, man vil nærme sig den grænse.

- Jeg er sikker på, der er rigtig mange, der godt vil have deres stik nummer to, som det er planlagt. Hvis der er 10.000 om ugen, og det er ret mange, der vil rykke deres tid til en uge i august, så klarer vi også det, siger han.

Man kan både ringe ind eller gå på vacciner.dk for at lave sin tid om. Der er en spærring på systemet på hjemmesiden, så man er sikker på, at man ikke overskrider de 42 dage, der må gå mellem første og andet vaccinestik.

- Hvis folk respekterer, de skal have deres stik nummer to inden for 42 dage, så kan jeg godt forstå, at man vil lave om på sin tid og have mulighed for at komme på sommerferie, for det har vi garanteret alle sammen længes efter, siger han. 

20210802-141750-7-1404x789we

Stor karriere slutter i OL-semifinale: Sara Slott færdig efter styrt

20210802-141713-L-1920x1079we

play Knust Sara Slott: Det var det værst tænkelige

Endelave ø færge

Nu kommer der nye gratis færgeruter: Her kan du få gratis billetter

20210725-145759-L-1920x1079we

Randers FC møder Galatasaray eller skotter i EL-jagt

20161201-184147-3-1920x1079we

Kvinde truet med køkkenkniv på åben gade: Nu er 20-årig anholdt og sigtet

Viggo Andreasen epidemiolog, RUC

Bagsiden ved færre restriktioner: Ekspert frygter ny smittestigning

Dagens mest læste