Lyntestere forventer ekstra travlhed op til tirsdagens genåbning

Fra tirsdag kan man gå til frisøren med en negativ coronatest. Det ventes at skabe øget travlhed hos testere.

Tirsdag genåbner blandt andet landets frisører med krav om fremvisning af for eksempel en negativ coronatest.

Det forventes at give ekstra travlhed hos de selskaber, der rundt om i landet på statens regning tilbyder gratis lyntest til borgerne.

Et af dem er Falck, som tilbyder lyntest i Region Sjælland, Region Nordjylland og Region Midtjylland.

- Vi forventer en klar travlhed i dag.

- Vi har derfor gjort alt, hvad vi kunne, for at åbne så mange centre som muligt og øge kapaciteten så meget som muligt, siger Lisbeth Nedergaard, der er pressechef i Falck.

Øget antal spor skal gøre, at flere kan testes

Mandag har Falck mere end 100 testcentre åbne fordelt på de tre regioner. I de fleste af testcentrene har man valgt at øge antallet af spor, så flere kan testes.

- Det vil sige, at vi har øget antallet af podere, der er klar til at tage imod dem, der kommer for at blive testet, siger pressechefen.

Til TV2 har firmaerne Copenhagen Medical og Carelink, der er de andre private udbydere af lyntest, fortalt, at også de forventer ekstra travlhed mandag.

Testen må maks være 72 timer gammel 

Når landets frisører fra tirsdag får lov til at genåbne, er det for at blive klippet eksempelvis et krav, at man kan fremvise en negativ test, der er op til 72 timer gammel. Det vil sige tre døgn.

På grund af vinduet er der formentlig mange, der vælger at blive testet mandag. Hvis de altså ikke allerede er blevet testet i løbet af weekenden.

- Der har været et jævnt tryk hele påsken. Men det er helt sikkert, at vi forventer, at der kommer ekstra mange i dag.

- Det, vi kan sige, er, at det altid er en god idé at tjekke vores hjemmeside for at se, om der er ventetider, og så vælge et andet testcenter, hvis man kan det, siger Lisbeth Nedergaard fra Falck.

Frisører er ikke det eneste liberale serviceerhverv, der får lov til at genåbne fra tirsdag. Det gælder også massører, tatovører, kosmetologer, solarier og køreskoler.

I fem kommuner må de liberale serviceerhverv først åbne 11. april grundet høj smitte. Det gælder Ishøj, Brøndby, Halsnæs, Fredensborg og Gladsaxe.

Anja og Bonnie

play Mødre i opråb: Hvorfor skal vi vente så længe på hjælp til vores børn?

åboulevarden

Sådan bliver reglerne for at gå på café og restaurant

Billede 17.04.2021 20.48.44

Biltræf endte med 70 sigtelser

Smukfest Christopher 2016

- Det er en stor udfordring, at der ikke er nogen plan for os, siger festival

Gellerupparken Gellerup

Skole uden smittede lukker - rammer model skævt?

Breaking
20210127-102554-L-1920x1920we

liveblog McDonald's dropper at åbne for indendørs bespisning

Dagens mest læste