TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
27. maj 2020, kl. 09:12
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ledige får igen pligt til at søge og tage imod job

Under coronakrisen har flere krav til ledige været suspenderet, mens landets jobcentre har været lukket.

Mange jobcentre åbner igen i dag. Det betyder, at der igen bliver stillet krav til de ledige.
Mange jobcentre åbner igen i dag. Det betyder, at der igen bliver stillet krav til de ledige. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
  • Ritzau
    Lokalreporter i Region Midtjylland Kommune
  • hebi
    Henrik Birkbak
    Lokalreporter i Region Midtjylland Kommune

Jobcentre og a-kasser åbner, og ledige får igen pligt til at søge og tage imod henviste job.

Det fremgår af en ny bekendtgørelse for beskæftigelsesindsatsen.

Landets jobcentre har stort set været nedlukket, siden Danmark i bestræbelserne på at inddæmme coronavirusset lukkede store dele af den offentlige sektor.

Genåbning
Læs også:
Overblik: I dag må flere steder genåbne

Under coronakrisen har flere krav som at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og være aktivt jobsøgende været suspenderet.

Men fra onsdag den 27. maj vil store dele af beskæftigelsesindsatsen igen blive åbnet.

quote
Det glæder mig, at vi er kommet så langt med at inddæmme coronavirusset, at vi mere systematisk kan få gang i jobcentrene og a-kassernes hjælp til ledige og virksomheder.
Peter Hummelgaard, beskæftigelsesminister, Socialdemokratiet

Der vil i jobcentrene i Region Hovedstaden og Region Sjælland blive holdt samtaler digitalt af hensyn til den fortsatte smittefare.

Men i Region Nord-, Midt- og Sydjylland vil der også blive åbnet for fysiske møder med sagsbehandlere. Det vil ske, så snart de fysiske rammer er på plads, så det kan foregå sundhedsmæssigt forsvarligt.

Læs også:
12-årig pige afvist i bussen: Ville betale kontant

Fra dags dato genindføres pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i hele Danmark, og de ledige skal derfor søge job og tage imod henviste job.

Det betyder samtidig, at den ledige kan blive mødt af sanktioner fra jobcenteret og a-kassen, hvis man ikke lever op til kravene.

De ledige skal igen lægge cv-oplysninger på Jobnet, og dagpengemodtagere skal have cv-samtaler med a-kassen.

Samtidig kan der igen igangsættes virksomhedsrettede tilbud i hele landet.

Læs også:
Kommune rådede borgere til forkert type lån: Nu ændrer de praksis

I Region Hovedstaden og Region Sjælland kan det dog kun ske hos private virksomheder, da de offentlige arbejdspladser øst for Storebælt endnu ikke er åbnet.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) siger, at der er "stort behov" for, at beskæftigelsesindsatsen sættes i gang igen.

- Det glæder mig, at vi er kommet så langt med at inddæmme coronavirusset, at vi mere systematisk kan få gang i jobcentrene og a-kassernes hjælp til ledige og virksomheder, siger han i en pressemeddelelse.

- Der er kommet mange flere ledige under krisen, men vi oplever samtidig, at der bliver slået mange stillinger op, og situationen giver også mulighed for nye job for eksempel med testfaciliteter og ekstra rengøring.

facebook twitter mail

Mest sete

  • Karen Andersen tatovering

    Kirsten på 81 år har vildt budskab på sit bryst

  • Kevin Tolksdorf

    "Teknisk vanskeligt" ifølge dansk politi - i Tyskland har de gjort det i årtier

  • Hjælp! Hvor er mine penge?

    45-årige Camilla må låne penge af sine forældre

  • Frygter flere dødsulykker når skolebørn skal krydse stor vej

  • Henriette Toftegaard Jensen

    Henriette er chokeret: Får vi nu alligevel et lugtende biogasanlæg som nabo?

  • Jens Sehested

    Historisk bro slår revner: Nu skal Jens køre en stor omvej - hver dag

  • politi Edwin Rahrs Vej

    Nu forklarer politiet, hvorfor 'dødskryds' stadig er uden automatisk bødekamera

  • Aarhus Universitet

    Institution varsler massefyringer efter nye sparekrav

  • Kevin Tolksdorf

    "Teknisk vanskeligt" ifølge dansk politi - i Tyskland har de gjort det i årtier

  • letbane med transparent baggrund

    Letbanen aflyser efter nedfaldne køreledninger

  • 20190510-105528-3-4718x3140ma

    Flere uheld giver tæt trafik på motorvej

  • kæbeoperation

    Kræftpatienter har ikke fået vigtig besked fra sygehuset

  • Christian Budde

    Kommunen forbyder TikTok: Mon det påvirker klamydia-strategien?

  • Karen Andersen tatovering

    Kirsten på 81 år har vildt budskab på sit bryst

  • råge råger fugl fugle

    De larmer og skider: Kommune tager nyt våben i brug mod forhadt fugl

  • 20180808-100537-A-1920x1247we

    Mistanke om skadedyr i brødet lukker dagligvarebutik på ubestemt tid

  • 20211025-181904-L-6000x4000ma

    Musikhuset aflyser for anden gang: Den ene er syg - den anden er indlagt efter et fald

  • Hjælp! Hvor er mine penge?

    45-årige Camilla må låne penge af sine forældre

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok