Lægen lægger besked når han har kigget i din journal - det gør kommunen ikke

Det skaber undren, at der ikke er samme gennemsigtig med behandling af personfølsomme oplysninger hos kommunerne, som der for eksempel er i sundhedssektoren.

Hvis en læge kigger i din sygejournal, får du besked med det samme. 

Hvis en kommunalt ansat snager i dine oplysninger, får du kun besked, hvis kommunen opdager det.

Så stor er forskellen på det offentliges håndtering af vores følsomme oplysninger, og det vækker undren, efter TV2 Østjylland de seneste dage har afdækket, hvordan to ansatte i Horsens Kommune angiveligt har skaffet sig adgang til omkring 300 borgeres personfølsomme oplysninger.

quote Jeg vil rejse sagen over for ministeren.

Michael Aastrup Jensen (V), folketingsmedlem

Kan give mere tryghed

På sundhed.dk er der en logbog, hvor patienter kan tjekke, hvem der har haft adgang til deres sygejournal. En logbog, der ifølge Danske Patienter, er vigtig for patienternes tillid til, at deres fortrolige oplysninger ikke bliver misbrugt.

- Det at man har den her log. Det at man har mulighed for at se det som patient. Det betyder, at nogen sundhedspersoner formentlig vil tænke sig en ekstra gang om, inden de tilgår en journal, hvis de ikke har et retsmæssigt formål til det. Fordi de ved, at patienterne kan tjekke det, siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter, til TV2 ØSTJYLLAND

Morten Freil mener, at mere gennemsigtighed giver mere tryghed.
Morten Freil mener, at mere gennemsigtighed giver mere tryghed.

Hos Horsens Kommune er de kede af sagen, da de frygter, at borgerne mister tilliden til, hvordan deres oplysninger bliver behandlet.

- Det er en drønærgerlig sag, og det giver et dårligt image for både Horsens Kommune, men sådan set også det offentlige i sin helhed. I og med, at man som borger gerne skal have tillid til, at ens data bliver behandlet trygt og sikkert, sagde Jes Svenninggaard, direktør for Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune, til TV2 ØSTJYLLAND, da sagen først kom frem.

Jes Svenninggaard mener, at sagen fra Horsens Kommune kan koste borgernes tillid.
Jes Svenninggaard mener, at sagen fra Horsens Kommune kan koste borgernes tillid.

Skal rejses i folketinget

Kommunernes Landsforening skriver i en mail til TV2 ØSTJYLLAND, at det endnu ikke er muligt for borgerne at se, hvem der tilgår deres oplysninger, men at de ”hele tiden øver sig på at skabe mere gennemsigtig for borgerne”.

Ifølge folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen (V) burde borgere også have mulighed for at logge på og se, hvornår kommunale medarbejdere kigger i ens oplysninger. Nøjagtig som på sundhed.dk.

Michael Aastrup Jensen vil kæmpe for, at der skal være mere gennemsigtighed med, hvordan kommuner behandler personfølsomme oplysninger.
Michael Aastrup Jensen vil kæmpe for, at der skal være mere gennemsigtighed med, hvordan kommuner behandler personfølsomme oplysninger. Foto: Bjarke Bo Olsen - Ritzau Scanpix

- Det er ekstremt vigtigt for mig, at vi får et system, hvor det ikke kun er dele af den offentlige sektor, hvor der er den her åbenhed, men at det er hele den offentlige sektor. Sådan, at hvis nogen kigger på din data, så ved du, hvem det er, siger Michael Aastrup Jensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Han fortæller, at han vil tage sagen op i folketinget. 

- Jeg vil rejse sagen over for ministeren, men derudover også prøve at søge opbakning til, at i de kommende kommunale forhandlinger, at det her også kommer til at være et tema, siger Michael Aastrup Jensen.

I sagen fra Horsens er to medarbejdere politianmeldt, ligesom sagen er indbragt for Datatilsynet. 

Ved du noget om sagen? Så vil vi meget gerne høre fra dig. Du kan kontakte os på pesv@tv2oj.dk. 

Hvis en læge lurer i din sygejournal, får du besked med det samme. Hvis en kommunalt ansat snager i dine oplysninger, afhænger det af, om kommunen opdager det. Så stor er forskellen på det offentliges håndtering af vores følsomme oplysninger. Og det vækker undren, efter TV2 Østjylland de seneste dage har afdækket, hvordan to ansatte i Horsens Kommune angiveligt har skaffet sig adgang til omkring 300 borgeres personfølsomme oplysninger.