IT-nedbrud gav lange køer ved testcentre

Et nedbrud i Region Midtjyllands IT-system gav onsdag lange ventetider ved Region Midtjyllands testcentre.

Folk måtte vente længe – endnu længere end normalt – på at komme til ved Region Midtjyllands testenheder onsdag.

Klokken lidt i 12 skete der nemlig et nedbrud i regionens IT-system, der betød, at testcentrene måtte slå over i nødberedskab og registrere alt i hånden på papir, fremfor direkte ind i systemerne på computeren.

Også hospitalerne måtte gå i nødberedskab med kun akutte patienter, og også vaccinationsprogrammerne måtte overgå til papirregistrering. 

- Det går ikke så stærkt, når man ikke har elektronikken, og derfor var der længere ventetid ved testcentrene, siger Claus Kofoed, der er IT-direktør ved Region Midtjylland, til TV2 ØSTJYLLAND.

Fejlen skete i en firewall, der styrer adgangen til Region Midtjyllands systemer. Så systemerne virkede – men medarbejderne kunne ikke få adgang til dem. Fejlen var genoprettet omkring kl. 14.15. Men der kan fortsat være efterdønninger:

- De næste timer kan det muligvis forsat mærkes. Men ude i testcentrene skulle systemerne gerne være oppe at køre igen, fortæller Claus Kofoed.

VIDEO: I midten af december satte Region Midtjylland ekstra mandskab ind for at kunne følge med den høje efterspørgsel på test.

Ingen betydning for testsvar

Region Midtjylland har tidligere haft problemer med nedbrud i IT-systemet, der har givet ventetid ved testcentrene.

Men ifølge Claus Kofoed var det denne gang en ny fejl, og regionen kommer nu til at se nærmere på, hvordan den kan undgås i fremtiden:

- Det var uheldigt, og når udfald som det her sker, laver vi altid en analyse på, hvordan vi kan sikre, at den her fejl ikke får samme effekt igen. Vi kigger nærmere ind i det for at sikre, at systemet bliver mere robust, siger Claus Kofoed.

IT-fejlen betyder, at der skal foretages en efterregistrering af dem, der blev registreret på papir i testcentrene fremfor på computeren.

Det kommer ifølge Claus Kofoed ikke til at have betydning for, hvornår de pågældende personer får deres testsvar. 

coronapas

Så blev det 1. august: Disse restriktioner udfases

Der er lagt op til nogle rigtigt varme dage den kommende uge. Saksild Strand

Juli ender betydeligt varmere end normalt

60_percent

play Østjysk ulveforsker begejstret: Tre ulvehvalpe født

Mørke skyer nær villakvarter

play Kælder oversvømmet tre gange: Nu forbereder Klaus sig på nye skybrud

Badesø Knudssø

Badning frarådes: Lort fundet i badevandet

skak

International turnering i Aarhus: - Det betyder meget at komme i gang igen

Dagens mest læste