Forskere tilbageholder potentielt livsvigtig viden om test

Et forskerhold har undersøgt, hvor præcis lyntesten er i forhold til den gængse PCR-test. Resultaterne holdes tilbage, indtil de er blevet gennemgået af et videnskabeligt tidsskrift.

Forskere fra Rigshospitalet og Statens Serum Institut (SSI) står klar med en undersøgelse af, om lyntesten er mere præcis, end hvad myndighederne hidtil har fortalt.

Men resultatet bliver holdt tilbage, da forskerholdet først vil publicere resultatet i et videnskabeligt tidsskrift. Det skriver Politiken.

Det er på trods af, at eksperter og forskerne bag mener, at projektet potentielt kan føre til en hurtigere inddæmning af coronasmitten, en bedre kontrol med epidemien og dermed færre dødsfald.

Ifølge den projektansvarlige professor fra Rigshospitalet, Christian von Buchwald, afventer forskerne, at tidsskriftet gennemgår resultatet.

Kviktest til en milliard kroner

Von Buchwald håber, at resultaterne kan komme ud "i løbet af januar".

- Vi er klar over, at resultaterne har stor offentlig interesse. Derfor er artiklen indsendt som "fast track", skriver den projektansvarlige professor i en e-mail til Politiken.

Den vitale viden om de hurtige test holdes tilbage, samtidig med at der torsdag er frist for at give bud på indkøb af kviktest for anslået en milliard skattekroner til de danske regioner.

Indkøbet skal forlænge den nuværende kapacitet på 100.000 tilgængelige kviktest om dagen og målrette testningen til plejecentre og andre institutioner i tre måneder fra 1. februar.

Må købe uden nyeste viden

Regionerne forventer at godkende indkøbet i løbet af blot fire dage, men må tilsyneladende gøre det uden den nyeste viden om en af de test, de kan købe.

Sundhedsmyndigheder og ministre har siden november omtalt antigentest, der kan give svar på et kvarter, som usikre.

Siden har der været skepsis mod disse kviktest blandt borgere og offentlige institutioner.

/ritzau/

Skærmbillede 2021-05-15 kl. 11.30.13

Trist majvejr fortsætter så langt øjet rækker

_DSC0162

Gellerup-demonstration endte uden sigtelser

IMG_0209

play VIDEO: Kom med på jagt efter forsvundet anker

Lige nu
20210511-152255-L-1920x1280we

liveblog COVID-19 LIVE: Konservative vil stryge restriktioner og starte forfra

Lisbjerg forbrænding

Nu begynder afbrændingen af mink i Lisbjerg

20210202-175316-L-1500x1000we

Aarhus-politiker misbrugt i coronaskeptisk kampagne

Dagens mest læste