Den nye og mere skånsomme næsetest er ankommet - her kan du snart blive testet

Forventningen er, at man fra på torsdag kan blive testet for covid-19 med den mere skånsomme næsepodning hos alle Falcks testcentre.

Nu er det snart muligt at blive lyn-coronatestet i Østjylland uden at skulle have en vatpind ubehageligt langt op i næsen. 

De nye lyntest, som kun skal to-tre centimeter op i næsen og dermed skulle være mere skånsomme end de nuværende, er nemlig ankommet og klar til at blive udrullet på Falcks testcentre. 

Det bekræfter Lisbeth Nedergaard, der er kommunikationsansvarlig hos Falck, til TV2 ØSTJYLLAND. 

- Jeg ved, at man er i gang med at rulle dem ud, og at vi forventer at kunne tage dem i brug fra på torsdag, siger hun. 

Her kan du blive lyntestet i Østjylland

Det er Falck, som står for at teste i Region Midtjylland, og de har selv stået for indkøbet af testene. 

Det fortæller Region Midtjylland, der også bekræfter, at de nye test er lige på trapperne. 

- De skulle gerne blive kørt ind og blive brugt i løbet af denne uge ude på teststederne, som Falck står for. 

- De køber selv ind, men vi har varslet, at de skulle gå over til de nye, og det passer med, at det skal være denne uge, da de blev varslet forrige torsdag, og der er 14 dages varsling, fortæller Dorte Christensen, der er vicedirektør i Indkøb & Medicoteknik i Region Midtjylland, til TV2 ØSTJYLLAND.

Håber flere vil lade sig teste 

Region Midtjylland har fået til opgave at indkøbe lyntest på alle fem regioners vegne, og Dorte Christensen fortæller, at også disse lyntest er på vej ud til borgerne - dog en mere specifik gruppe. 

De er nemlig i første omgang øremærket folkeskoleeleverne over 12 år, og personalet på skolerne. 

- Vi har modtaget 1,6 millioner hurtigtest til kommunernes fælleslager i sidste uge, som skal køres ud på skolerne i hele Danmark.

- Det er vi i gang med nu, siger hun. 

Regionens forhåbning er, at den mere skånsomme næsepodning vil gøre, at flere lader sig teste, og man dermed kan understøtte en yderligere genåbning. 

- Vi håber, at det kommer til at betyde, at der kommer en øget testaktivitet, så man kan inddæmme smitte hurtigt, og dermed kan understøtte en genåbning. 

- Håber er, at vi kan komme op på samme testaktivitet, som der var op til jul, hvor mange lod sig teste, fordi de for eksempel skulle være sammen med deres familier, siger Dorte Christensen. 

Fakta: De nye hurtigtest

200421 Magasin Optakt genåbning 17-18 VO

play Magasin åbner med selvrensende gelænder, corona-guider og klistermærker på gulvet

IMG_6535

Brandvæsen advarer om brandfare i naturområder

boligejere.jpg

Nye byggegrunde vækker bekymring: Der skal flere institutionspladser til, mener borger

Madpakke færdig 1

play Politikere i kovending: Vil ikke tvinge ældre til at vælge bestemt madpakke

byretten Randers Retten i Randers domstol pædofilisag

Far risikerer forvarring: Anklaget for voldtægt og overgreb på datter

blå blink politi politibil patrulje

Mand anholdt: Forsøgte at stjæle stort Porsche-skilt

Dagens mest læste