Danmark runder snart tre millioner med første stik
Knap tre millioner danskere har fået minimum et vaccinestik. Det svarer til 50,9 procent af befolkningen.
Siden fredag har 34.867 borgere fået første dosis med en vaccine mod coronavirus, mens 27.096 er færdigvaccineret.
Dermed har lige under tre millioner fået mindst et stik med en coronavaccine, hvilket svarer til 50,9 procent af befolkningen.
Blandt dem er 1.616.992 færdigvaccinerede. Det kan være, fordi de har fået andet stik med en vaccine, eller fordi deres første stik var med vaccinen fra Johnson & Johnson, der kun kræver ét stik.
Læs også
Dermed er det 27,6, der kan kalde sig færdigvaccineret.
Her kan du se, hvordan vaccinationerne fordeler sig regionalt:
- Region Hovedstaden: 941.975 personer har påbegyndt vaccination (50,7 procent af regionens borgere)
- Færdigvaccinerede: 492.541 (26,5)
- Region Midtjylland: 661.813 (49,6)
- Færdigvaccinerede: 367.657 (27,5)
- Region Nordjylland: 294.248 (49,9)
- Færdigvaccinerede: 167.093 (28,3)
- Region Sjælland: 465.874 (55,4)
- Færdigvaccinerede: 249.725 (29,7)
- Region Syddanmark: 612.128 (50)
- Færdigvaccinerede: 339.976 (27,8)
Læs også
I øjeblikket bliver vacciner kun tilbudt personer, der er fyldt 16 år. SSI opgør alligevel andelen af vaccinerede i forhold til hele befolkningen, fordi man ønsker at vurdere, hvor tæt man er på flokimmunitet.
Fra efteråret får også børn helt ned til 12 år mulighed for at blive vaccineret mod coronavirus.
Opgørelsen medregner kun de vaccinerede borgere, som stadig er i live og har bopæl i Danmark.
Bemærk, at antallet af personer, der har fået første stik, også omfatter dem, der har færdiggjort vaccinationen.
SSI gør opmærksom på, at der kan være en forsinkelse i registreringen af de givne vacciner.
Kilde: Statens Serum Institut