Scanningsbillederne får Freja med hjem. De kommer op på værelset i murermester-villaen. Hun ved ikke helt, hvad hun skal gøre af dem.
Så tager hun ned til sin veninde. Hun fortæller det. Får et kæmpe knus.
- Hvis der er nogen, der skal kunne klare det, så er det dig.
To dage efter er hun afsted på studietur, men holder det for sig selv, at der er en lille pige i maven. Hun er ikke klar til at fortælle det. Hun er bange for, at det vækker mistanke, hvis hun vælger at blive hjemme.
Det er en ny Freja, der er med på rejsen. En Freja som klassekammeraterne ikke kender. Freja skal ikke have noget alkohol. Hun skal ikke med i byen.
Selvom hun får gode minder med hjem fra Skotland, så har hun det ikke godt på turen.
Hun er bekymret. Hvordan vil alle tage det, når de finder ud af, at hun har en pige i maven?
Hun vil ikke være den, som alle går og snakker om.
Men Freja ved, hvor hurtigt sladderen løber i Randers.
Hun har fortalt det til fire tætte veninder. Men ugen efter kommer én af veninderne og fortæller, at flere spørger til, om det virkelig kan passe, at Freja er gravid.
Freja bliver ulykkelig. Så ked af det.
Når hun går ned ad gangene på skolen, tænker hun på, om folk mon hvisker om hende. Det er barskt.
Freja kan ikke selv fortælle det. Hun har slet ikke lyst til at være i rummet, så hun er derhjemme. Engelsklæreren giver Frejas 27 klassekammerater besked.
På Frejas telefon tikker den ene støttende besked ind efter den anden.
- Sig til, hvis der er noget, vi kan hjælpe med.
- Mangler du noter, så skriv.
Det går op for Freja, at der er nogle, som ikke længere kan se hende i øjnene. Hun finder ud af, at hun er nødt til at lukke det ude og tro på sig selv. Hun skal have et barn, ja, det er sandt. Sådan er det.
Det er lige meget, hvad dem, Freja ikke kender, siger. Så længe dem, hun kender, snakker pænt om hende.