Det er Frejas bedste venindes 18 års fødselsdag. Den dag skal hun med ned og se veninden få en tatovering.
Det er den 22. september, og om to dage skal hun på en studietur til Skotland.
Freja er 18 år. Hun har fem fag på højeste niveau i gymnasiet. Hun går i 3.g på Randers Statsskole. Til sommer bliver hun student.
Men på den dag i september venter også en tur til lægen. Det er egentlig Frejas mor, Trine, der har insisteret på aftalen. Freja synes ikke, der er noget galt. Hun er lidt irriteret over sin mor.
Moren har bemærket, at Freja har lagt sig ud. Det har Freja egentlig også. Maven buler. Menstruationen er ikke set de seneste par måneder.
- Er du gravid?
- Nej, det sagde min veninde også. Men jeg har taget en graviditetstest, og den var negativ.
Freja har droppet gymnastikken. En sport, der ellers har været en fast del af livet hos den aktive og disciplinerede Freja – ja, nærmest altid.
Hun har hang til café latte, elsker et glas vin med veninderne og ture ud i byens natteliv.
Det må være derfor, Frejas mave buler lidt.
Men alligevel er Trine bekymret for sin datter. Så en tur til lægen skulle egentlig bare udrydde bekymringen hos mor.
Lægen beder Freja tisse i et bæger. Ventetiden er lang for Freja. Hun bliver kaldt ind alene.
Positiv!
Hun er gravid. Hun er gravid. Hun er gravid.
Det er sådan en slags besked, som efterlader modtageren ude af stand til at holde styr på, hvad der sker. Udvisker hukommelsen. Chokerer. Hvid støj.
Freja drømmer om at arbejde med elefanter i Afrika. Bo i København. Blive journalist. Feste. Hun drømmer også om at blive mor. Men ikke, at det skal ske lige nu, og hun er ikke sammen med faren.
Er ungdommen slut?
Tanken om at være mor, samtidigt med at man er på vej mod toppen af ens ungdom, kan ikke forenes hos Freja og Trine.
De græder.
Lægen undersøger Freja. Mærker efter. Mener ikke, at hun kan være langt henne i graviditeten.
Men Freja ved godt, at det forholder sig anderledes. Hun har ikke været sammen med nogen siden marts. Det fortæller hun sin mor.
Samme dag sidder de i et venteværelse på byens hospital. I samme rum er der to andre gravide. Med struttende mave og vraltende gang.
Freja føler ikke, hun hører til her. Trine kigger på sin datter, og hun kan jo ikke se noget på Freja. Var hun syv måneder henne?
De sidder i en situation, som de kun har læst om. For Freja minder det om en dårlig amerikansk film. Nu sker det for deres familie.
Freja kommer ind i et lokale sammen med sin mor. Kølig gele på huden. Scanneren på maven.
Ud i lokalet lyder hjertelyden fra et barn, som lægen ikke kan få til at være på ét billede. De ser ansigt, ben, torso.
- Ud fra de målinger, jeg har lavet, kan jeg sige, at du er i uge 31.
Der er kun 10 uger tilbage af graviditeten. Det er 18 uger siden abortgrænsen.
Freja græder. Ikke helt fordi hun er ked af det. Hun ved ikke hvorfor. Det er et lille liv, hun ser. Det er jo fantastisk. Det er bare alt for tidligt. Modsatsrettede følelser vælder op, og ud kommer tårerne. Freja er i en slags rus.
- Vil I vide, hvad det er?
Freja og Trine kigger på hinanden. De svarer ja.
- Det er en pige.
Informationen gør det konkret for både mor og datter. Der kommer endnu en datter til verden. Inden jul.
Scanningsbillederne får Freja med hjem. De kommer op på værelset i murermester-villaen. Hun ved ikke helt, hvad hun skal gøre af dem.
Så tager hun ned til sin veninde. Hun fortæller det. Får et kæmpe knus.
- Hvis der er nogen, der skal kunne klare det, så er det dig.
To dage efter er hun afsted på studietur, men holder det for sig selv, at der er en lille pige i maven. Hun er ikke klar til at fortælle det. Hun er bange for, at det vækker mistanke, hvis hun vælger at blive hjemme.
Det er en ny Freja, der er med på rejsen. En Freja som klassekammeraterne ikke kender. Freja skal ikke have noget alkohol. Hun skal ikke med i byen.
Selvom hun får gode minder med hjem fra Skotland, så har hun det ikke godt på turen.
Hun er bekymret. Hvordan vil alle tage det, når de finder ud af, at hun har en pige i maven?
Hun vil ikke være den, som alle går og snakker om.
Men Freja ved, hvor hurtigt sladderen løber i Randers.
Hun har fortalt det til fire tætte veninder. Men ugen efter kommer én af veninderne og fortæller, at flere spørger til, om det virkelig kan passe, at Freja er gravid.
Freja bliver ulykkelig. Så ked af det.
Når hun går ned ad gangene på skolen, tænker hun på, om folk mon hvisker om hende. Det er barskt.
Freja kan ikke selv fortælle det. Hun har slet ikke lyst til at være i rummet, så hun er derhjemme. Engelsklæreren giver Frejas 27 klassekammerater besked.
På Frejas telefon tikker den ene støttende besked ind efter den anden.
- Sig til, hvis der er noget, vi kan hjælpe med.
- Mangler du noter, så skriv.
Det går op for Freja, at der er nogle, som ikke længere kan se hende i øjnene. Hun finder ud af, at hun er nødt til at lukke det ude og tro på sig selv. Hun skal have et barn, ja, det er sandt. Sådan er det.
Det er lige meget, hvad dem, Freja ikke kender, siger. Så længe dem, hun kender, snakker pænt om hende.
Mens Freja er på studietur, fortæller Trine familien, at der snart kommer et lille nyt familiemedlem i villaen.
Da chokket er fordampet, bliver hele familien overbevist om, at der venter dem en gave. Og et arbejde.
Skolen foreslår, nærmest selvfølgeligt, at hun tager en pause og kommer tilbage og tager sin studentereksamen et år senere end forventet.
Men det vil Freja ikke. Hun vil fortsætte. Også selvom en fremtidig SRP-opgave - en stor projektopgave i 3.g - er skrevet ind i kalenderen og roder samtidigt med terminsdatoen.
- Men det har vi jo aldrig prøvet før her på skolen. Kan man det?
Freja er ikke parat til at give slip på planerne om at blive student den kommende sommer. Det giver et fokus, et holdepunkt. Kontrol.
Om hun så skal op i fuldt pensum og med selvstudie. Hun vil være student sammen med sine kammerater, som hun har kendt gennem snart tre år.
Hun frygter, at motivationen for skolen vil forsvinde, hvis hun er væk i et år.
Trine bekymrer sig ikke om sin datters evne som mor. Freja og barnet skal bo hos dem, og hun skal hjælpe dem.
- Det hele skal nok lykkes. De ting, du gerne vil, det, du gerne vil opnå, det kan du sagtens gøre alligevel. Du skal bare justere planerne.
De har bare brug for noget hjælp, så Freja kan fortsætte skolen.
Trine går til sine forældre og svigermor.
- Det betyder så meget for Freja, at hun kan få den her studenterhue på til sommer. Har I lyst til at hjælpe?
- Ja, selvfølgelig!
De beslutter sig for navnet Ella. Det virker rigtigt for Freja, uden at hun helt kan forklare hvorfor. Hun har en forkærlighed for elefanter.
Pigen i maven har nu et navn. Det bliver konkret. Hun kommer snart.
Et puslebord og en autostol bliver fundet på Den Blå Avis. De tager i Babysam og køber en barnevogn.
Men det er Freja, der tager et greb i lommen. Hun har en opsparing. Nogle penge fra et studiejob i Normal. Penge hun egentlig ville have brugt på noget andet. Nu går de til Ellas første måneder i livet.
Med blot et par uger til fødslen kan Freja mærke, at hun begynder at glæde sig til at møde sin datter.
Hvor Freja havde kort tid til at være gravid i, bliver fødslen ironisk nok en af de rigtig lange.
En uge før termin kommer Freja ikke i skole. Veerne bider i kroppen. Det gør de i tre døgn. Frem og tilbage fra sygehuset for at få at vide, at naturen skal gå sin gang. Hun er ikke åben nok. Freja skal vente.
På andet døgn bliver Freja indlagt. En rygmarvsbedøvelse bliver lagt. Tiltrængt hvile i et par timer.
Vandet bliver taget, og så går det ellers stærkt. Freja når kun at presse et par gange.
Ella kommer op på brystet og møder sin mor den 5. december omkring frokosttid.
Ella er ét ud af de 133 danske børn, der er født af en 18-årig mor i 2017. Freja er 12 år yngre end den gennemsnitlige førstegangsmor.
Ella er 3420 gram og 48 centimeter. Alt er, som det skal være.
To dage efter fødslen får Freja problemformuleringen til sin SRP-opgave.
Ellas bedsteforældre bliver mobiliseret. Hurtigt bliver Olde-ligaen et begreb i familien. Der bliver fremstillet vagtplaner. De tre oldeforældre – der er på pension - møder ind klokken 7.30, så Freja tager i skole.
Der kan være morgener, hvor Freja har dårlig samvittighed, når hun går ud ad døren. Men hun ved også, at hun gør det her for Ella. En dag vil hun fortælle hende, at hendes mor tog en uddannelse. Være et godt eksempel.
I pauserne står der en oldemor eller oldefar med Ella i barnevognen. Hun er klar til at få mad ved mor.
På skolen får Freja et rum, hvor hun kan trække sig tilbage med Ella. Skolen giver hende en nøgle dertil.
Freja ser frem til tiden med sin datter i skolen. Når hun er så meget væk, minder hun sig selv om at nyde det ekstra meget, når hun har Ella i favnen og ammer hende. Det giver hende energi til resten af dagen.
Oldeforældrenes skridttællere siger syv-otte kilometer efter en dag med Ella i barnevognen. Frem og tilbage til skolen og rundt i gaderne i det nordøstlige Randers.
Hjemme i murermestervillaen ligger nullermændene i hjørnerne. For det gør ikke noget. Det vigtigste er, at de er sammen med Ella og hygger sig sammen og hjælper Freja.
Hele familien ser hinanden meget oftere end før. Freja knytter sig endnu tættere til sine bedsteforældre. Både olde- og bedsteforældre er ovenud lykkelige over, at de er sammen med barnet. Faren til Ella kommer også på besøg hver uge.
Freja glæder sig til at komme hjem til Ella, og tit er det svært at gå i gang med de skriftlige opgaver, fordi datteren trækker så meget i hende. Hun prioriterer Ella - hver eneste dag.
Den 27. juni bliver studenterhuen placeret på Frejas hoved. Bag hende ligger et hårdt forår med Ella inde i billedet.
For det har ikke været nemt. Uden Ellas bedsteforældre og oldeforældre har Freja ikke kunnet få sin eksamen. Hun føler sig meget privilegeret.
Men drømmene om et kommunikationsstudie på RUC brænder stadig i Freja. Planerne om København er stadig stående. Men før det, så tager Freja sig en velfortjent barsel.
- Nu kan jeg jo ikke forestille mig ikke have hende. Det er jo det bedste, der er sket. Hun gør mig glad, og hele familien glad. Hun er det vigtigste lige nu.
Skrevet af: Sofie Bock Troelsen
Video: Katja Weng
Foto: Privat
Redaktør: Jamilla Sophie Alvi
