Vildt Randers-comeback

Randers HK vandt på udebane over lokalrivalerne fra Silkeborg-Voel

Det lignede længe en sikker hjemmesejr, da nummer fem og seks i kvindernes håndboldliga fredag aften bragede sammen i et østjysk lokalopgør Silkeborg.

Her tog værterne fra Silkeborg-Voel imod de nærmeste forfølgere fra Randers HK.

Efter et fremragende comeback endte randrusianerne med at vinde 28-26 efter en pauseføring på 18-13 til oprykkerne fra Silkeborg-Voel.

Det var Randers' første sejr med Ulrik Kirkely som træner efter fyringen af Mads Brandt for 11 dage siden.

Se: SK Aarhus tabte i København

Resultatet betyder, at begge hold har 21 point med to spillerunder tilbage, men lige bagved kommer Odense buldrende.

Fynboerne har vundet de seneste tre kampe og har stadigvæk en chance for at klemme sig med i medaljeslutspillet på bekostning af enten Randers eller Silkeborg-Voel.

SK Aarhus på ottendepladsen får dog svært ved at nå med i medaljekampen efter et nederlag fredag på 23-25 til København Håndbold. Aarhusianerne skal dog møde Silkeborg-Voel på udebane i næstsidste spillerunde, så helt umuligt er det ikke.