Vil sætte gang i iværksættere
Café skal skabe flere virksomheder i byen
En gruppe erhvervsfolk vil nu hjælpe til for at få gang i hjulene hos iværksættere i Randers.
Uge 47 er international vækst- og iværksætteruge, og derfor åbner erhvervsfolk fra Randers sammen en café, som skal hjælpe alle, der går rundt med en iværksætter i maven, i gang.
Hver dag er der korte indlæg fra blandt andet Erhverv Randers og Borgmester Claus Omann Jensen (V). Målet med caféen er at få flere virksomheder startet i byen.
- I netværket taler vi ofte om, hvordan os, der allerede er i gang, kan hjælpe dem, som er på vej eller måske lige er startet. Samtidig synes vi, Randers er et godt sted at drive virksomhed, og vi får endnu flere til at se det ved at dele ud af vores erfaringer, siger chefrevisor i BDO i Randers Pia Højlund Juul i en pressemeddelelse.
Caféen har åben fra den 17. november til fredag den 21. november i Brødregade 5.