Vil hjælpe ammende kvinder
Randers Centralsygehus åbner om godt en måned Danmarks første amme-ambulatorium.
24. jun 2005, kl. 13:54
Mere end 30 dage gammel
Der er godt nyt til de kvinder, der gerne vil amme deres børn, men som har problemer med at få amningen til at fungere.
1. august åbner Randers Centralsygehus et såkaldt amme-ambulatorium, der skal hjælpe nybagte mødre med at fastholde amningen til gavn for deres babyer.
- Ambulatoriet er for mødre, der har problemer med at videreføre en allerede etableret amning, eller for mødre, der har problemer med at få amningen i gang, efter de er kommet hjem fra barsels- afsnittet med deres barn, fortæller chefjordemoder Lene Hougaard-Enevoldsen.
Randers Centralsygehus' amme-ambulatorium er blevet til efter norsk inspiration.