Vil du have svenske venner?
Inviterer unge kronjyder over Kattegat
6. mar 2013, kl. 14:46
Mere end 30 dage gammel
Der skal knyttes tættere bånd mellem de unge i de nordiske lande.
Det mener Randers Kommunes svenske venskabsby, Västerås, der til sommer inviterer i alt 17 unge kronjyder til at tage turen over Kattegat.
Under besøget i Västerås skal de unge randrusianere deltage i en nordisk venskabsuge, hvor også unge fra Västerås' øvrige venskabsbyer deltager.
- Ugen byder på hyggeligt samvær og fest, nye venskaber og masser af spændene nye input. Der er workshop om dagen og sociale aktiviteter om aftenen, skriver Randers Kommune i en pressemeddelelse.
Alle interesserede kronjyder mellem 16 og 20 år kan ansøge om turen via Randers Kommunes hjemmeside.