Vil bryde oprykkere ned
Satser på god sæsonstart mod oprykkere
20. jul 2013, kl. 16:10
Mere end 30 dage gammel
Randers FC gæster i dag Superliga-oprykkerne fra Viborg ff i kronjydernes sæsonpremiere.
Og netop det, at Viborg ff er et oprykkerhold, er noget Randers-lejren er opmærksom på.
- Et oprykkerhold skal man tage varsomt på. Vi skal ind og finde os selv hurtigst muligt på udebane, og se om vi kan bryde dem ned. De vil nok ikke komme busende over banens længde, de vil nok være lidt afventende, og det skal vi se, om vi er dygtige nok til at bryde op for, siger Randers FC's rutinerede forsvarsspiller Chris Sørensen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Kampen fløjtes op klokken 17.00 i Viborg.