Vidner søges: Kvinde skudt med luftgevær
To mænd anholdt i sagen.
Tirsdag omkring klokken 06.30 mærkede en 74-årig kvinde pludseligt et smæld i sit ben, da hun gik på fortovet på Svanevej i Randers C.
Det viste sig, at hun var blevet ramt af et hagl, der stadig sad i benet på hende, skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport.
Læs også
I løbet af tirsdagen har Østjyllands Politi foretaget flere afhøringer i området, og det har ført til, at to mænd er blevet anholdt.
- Det er to mænd fra lokalområdet, som vi anholder efter afhøringer. De er efterfølgende blevet løsladt, da vi ikke mener, der er juridisk grundlag for at fremstille dem i grundlovsforhør, siger kommunikationsmedarbejder hos Østjyllands Politi Jakob Christensen til TV2 ØSTJYLLAND.
Beder om hjælp
Efterforskningen fortsætter, og Østjyllands Politi vil meget gerne høre fra folk, der har set episoden.
Læs også
Det drejer sig om personer, der tidligt tirsdag morgen har befundet sig i området omkring Svanevej, Nordostvej, Solsortvej, Lodsejervej og Nattergalvej.
Den 74-årige blev behandlet på skadestuen og slipper fra episoden uden alvorlige mén.
Har du oplysninger i sagen, kan Østjyllands Politi kontaktes på 114.