VIDEO: Stor floorball-dag i Randers
Alle fjerdeklasserne i Randers Kommune var i dag samlet til floorball
Arena Randers var proppet med skoleelever onsdag.
De skulle spille floorball, som de har gjort i efterhånden en del år.
- I dag har vi vores årlige floorball-stævne, der er et samarbejde mellem Randers Raptors og Randers Idrætslærerforening, siger Flemming Abildgaard fra Randers Idrætslærerforening.
Læs også
Han glæder sig over dagen, som han mener er en kærkommen mulighed for at få mødt hinanden på tværs af skolerne.
- For os som skole er det en god chance for at få prøvet noget af det af, som man arbejder med i den daglige undervisning. I fremtiden tænker vi, at det skal vokse sig større, så også femteklasserne kunne komme med, siger han.
Se billederne fra Arena Randers øverst i artiklen.