Var i besiddelse af tyvekoster
Erkendte knust rude, nægtede at have stjålet
Østjyllands Politi blev klokken lidt i fem i nat kaldt ud til et tyveri i forretning Houmeden i Randers.
Et vidne havde observeret en mand forlade stedet og givet politiet et signalement af gerningsmanden.
- Patruljen kører rundt i området omkring gerningsstedet, og han svarer til signalementet fra vidnet, siger politikommissær ved Østjyllands Politi Thomas Hinge til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Manden var i besiddelse af en pose indeholdende varer fra gerningsstedet, hvor prismærkerne stadig var på. Alligevel nægtede han at have stjålet noget fra forretningen:
- Manden erkendte indledningsvist at have knust ruden til forretningen, men han nægtede at have stjålet noget, siger Thomas Hinge.
Manden blev anholdt og bliver fremstillet i grundlovsforhør klokken 13 i dag.