Var det noget med et rådhus?
Flere af de østjyske rådhuse slår nu et "Til salg" skilt op i forhaven. På grund af kommunalreformen er en del af de gamle rådhuse blevet nedlagt, og det kan blandt andet ende med at skæppe godt i kommunekassen i Randers.
Nogle af de første rådhuse på salgslisten findes i Nørhald, Purhus og Langaa. De er netop kommet i udbud, og alle kan komme med et bud på ejendommene frem til midt i maj.
- Selvfølgelig er det vemodigt, men det er jo også en helt naturlig konsekvens af kommunalreformen, siger Anders Buhl-Christensen (V), tidligere borgmester i Nørhald.
Han forestiller sig at for eksempel, at det gamle rådhus i Fårup med sin beliggenhed tæt på motorvejen vil kunne være et oplagt firmadomicil.
De tre rådhuse er på over 2000 kvadratmeter, og der er ingen problemer i at sælge dem. I dag er alle medarbejdere i Randers Kommune nemlig samlet på rådhuset i Randers
Randers Kommune forventer at de tre rådhuse samlet vil indbringe lidt over 20 millioner kroner i kommunekassen
Se mere klokken 19.30 i TV 2 | ØSTJYLLAND.