Værtshusvold: Politiet efterlyser kronraget og fedladen mand
Ukendt gerningsmand slog på tæven på irsk pub i Randers
Politiet leder en mandlig værtshusgæst, der lørdag aften gik til angreb på to andre mænd på en irsk pub i Storegade i Randers.
Ifølge Østjyllands Politi overfaldt manden to gæster på Old Irish Pub. Ofrene - to mænd på henholdsvis 42 og 47 år - blev begge slået med knytnæve i ansigtet.
Læs også
Epsioden fandt sted kl. 22 og blev straks anmeldt til politiet.
- Vi kender ikke det nøjagtige motiv til, hvorfor gerningsmanden slog de to mænd. Men der var formentlig nogle uoverenstemmelser umiddelbart inden, siger vagtchef ved Østjyllands Politi Klaus Møller til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Værtshusgæsten, som slog de to mænd, beskrives som fedladen of kronraget. I nakken har han en 'spids tatovering'.
Læs også
Under overfaldet var han iført en mørk T-shirt samt mørke jeans.
Har du oplysninger om overfaldet, kan du kontakte Østjyllands Politi på tlf. 114.