Vælgernes favoritter
Flotte personlige stemmetal til borgmestre
Nu er alle de personlige stemmer fra kommunal- og regionrådsvalget talt op. Og blandt de østjyske borgmestre topper Aarhus og Horsens listen over personlige stemmer.
Det er dog formanden for Region Midtjylland, Bent Hansen (S), der scorede absolut flest stemmer. Med godt 100.000 var han den person der fik absolut flest personlige stemmer.
I Aarhus fik borgmester Jacob Bundsgaard (S) 39.237 stemmer og i Horsens rundede borgmester Peter Sørensen godt 10.000 stemmer.
I Randers fik byens kommende borgmester, Claus Omann Jensen (V), 7.668 stemmer. Med 6.351 stemmer står Favrskovs borgmester Nils Borring måske for den mest imponerende præstation.
Således fik Niels Borring (S) knap en fjerdedel af alle afgivne stemmer i Favrskov Kommune.
Hør Claus Omann Jensen fortælle om sine ambitioner som kommende borgmester i Randers i videoen øverst på denne side.