Politiet leder efter en eller flere gerningsmænd, som har haft held til at stjæle flere skydevåben under et indbrud nord for Randers.
Ifølge Østjyllands Politi brød tyvene ind i en bolig på Stoubyvej i området omkring Øster Tørslev og Gjerlev.
Under indbruddet stjal gerningsmændene et våbenskab, som indeholdt to jagtgeværer og en riffel.
Fem unge mistænkt for 12 indbrud
Tyvene kom ind i boligen ved at knuse en rude i en dør. De stjal også andre effekter end de tre skydevåben, men det endelige udbytte er endnu ikke opgjort.
Indbruddet blev anmeldt til politiet i går, fredag. Har du oplysninger om sagen, kan du kontakte Østjyllands Politi på tlf. 114.