To unge anholdt for ballade i kiosk
To unge mænd blev mandag aften sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen
11. apr 2017, kl. 13:24
Mere end 30 dage gammel
Seks unge mænd i alderen 16-19 år opførte sig sent mandag aften larmende i City Kiosken i Kirkegade i Randers.
Politiet blev tilkaldt, og en 16-årig dreng blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, fordi han ikke forlod kiosken, selv om politiet bad ham om det.
Den unge mand blev derfor anholdt klokken 23.39.
Læs også
Internatleder: Den hund skal IKKE aflives
Under anholdelsen blandede en af de andre unge mænd fra gruppen sig. Her var der tale om en 19-årig mand fra Randers. Han ville ikke gå væk, da han blev bedt om det.
Han blev derfor anholdt klokken 23.41 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Begge er efterfølgende blevet løsladt, oplyser Østjyllands Politi.