Flere uheld skaber lang kø på motorvej
Der er torsdag morgen sket to uheld på E45 Nordjyske Motorvej mellem Sønder Borup og Hadsten fra Randers mod Aarhus.
Der er her til morgen, torsdag, sket to uheld på E45 Nordjyske Motorvej, fra Randers mod Aarhus mellem Sønder Borup og Hadsten.
I forbindelse med det seneste uheld er venstre spor spærret.
Politi og redningsmandskab er på stedet, men oprydningsarbejdet forventes først afsluttet 09.50.
Derfor skal trafikanter forvente forlænget rejsetid.
To uheld inden for kort tid
Tidligere torsdag morgen skete der et andet uheld på samme strækning.
Her var en bil forulykket i venstre spor.
Trafikanter på strækningen skulle forvente forlænget rejsetid på cirka en time, og oprydningsarbejdet skulle have været færdig klokken 08.30.