Uheld: Kunne ikke bremse
Politiet advarer mod glatte veje
5. dec 2012, kl. 20:07
Mere end 30 dage gammel
- Kør forsigtigt - og få for alt i verden vinterdæk på bilen.
Sådan lyder opfordringen fra Østjyllands Politi, efter at temperaturerne fortsætter med at ligge et pænt stykke under frysepunktet.
Tirsdag aften gik det galt for en 25-årig mandlig bilist, der på grund af glat føre ikke var i stand til at bremse på Rådmands Boulevard i det nordlige Randers.
Den 25-åriges bil fortsatte direkte ind i en anden bil, som blev ført af en 60-årig kvinde.
- En ambulance blev sendt til stedet. Ingen af de to kom dog alvorligt til skade, fortæller politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.