Udbyhøj-færge sejler igen

Udbyhøj-færgen sejler igen, efter at den i weekenden stødte på grund.

Udbyhøj-færgen har genoptaget sejladsen på Randers Fjord, efter at den i weekenden stødte på grund.

Færgen satte sig fast, fordi en del af sandet fra en nyanlagt kunstig badestrand er drevet til havs i vinterstormene.

Under højvandet søndag eftermiddag steg vandstanden dog så meget, at færgen kunne sejle væk ved egen hjælp.