Tyve stjal adskillige GLS-pakker hos købmand
Én af tre gerningsmænd er nu anholdt og fremstilles lørdag i grundlovsforhør
En mand er blevet anholdt i forbindelse med et indbrud hos en købmand på Skelvangsvej i Randers i torsdags.
Den 24-årige blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør bag lukkede døre. Han blev her fængslet frem til 1. februar.
Læs også
Han er anholdt for tyveri, der fandt sted i DinKøbmand på Skelvangsvej klokken 2.35, hvor der stjålet adskillige GLS pakker af i alt tre gerningsmænd.
Lidt senere blev der forsøgt indbrud på en adresse på Agerskellet, som dog mislykkedes.
- I forbindelse med efterforskningen i sagen blev der i går, fredag, anholdt en 24-årig mand, der er mistænkt i sagen. Vi mangler stadig de sidste to, og derfor er der også blevet bedt om dørlukning til grundlovsforhøret af den 24-årige, da de to ikke skal kunne få at vide, hvad politiet ved, siger vagtchef hos Østjyllands Politi, Jens Rønberg til TV2 ØSTJYLLAND.
Læs også
Af hensyn til den videre efterforskning ønsker Østjyllands Politi ikke at kommentere yderligere på sagen.