TV-kok lavede mad med børn på folkehjælp-camp
TV-kokken Claus Holm gav børn i Randers en på opleveren på en camp arrangeret af Dansk Folkehjælp
Fuldkornsburgere med en hakkebøf, masser af coleslaw og kartofler stegt over bål var på menuen, da tv-kokken Claus Holm lavede mad med børn fra Randers, der er på sommercamp i disse dage.
Det er Dansk Folkehjælp, der arrangerer campen til glæde for de børn, der ikke har udsigt til en udlandsrejse eller sommerhus-tur i løbet af sommerferien.
- Formålet med dette arrangement er at vise ungerne lidt kærlighed. Og så give dem en god oplevelse, de kan tage med i resten af deres liv, siger Claus Holm.
SE OGSÅ: Aarhus’ nye madmekka slog dørene op
Dansk Folkehjælp melder, at der er rekord mange familier, der må sortere en ferie fra i husholdningsbudgettet. Hvert år må organisationen give afslag til 80 procent af ansøgningerne om feriehjælp. I år har organisationen sendt 2000 familier afsted på ferieophold.
- Det her er jo vigtigt, for selv i sådan et samfund, hvor det hele tiden er mig, mig, mig og top og bund efterhånden er blevet splittet så meget, at der ikke er plads til noget. Derfor er det godt, at Dansk Folkehjælp går ind i det her, og siger, nu løfter vi, siger Claus Holm.