Truet og slået med pistol

26-årig mand anholdt efter overfald

Foto: Colourbox

En 26-årig mand fra Djursland er blevet anholdt, og han sigtes for at stå bag et overfald tirsdag eftermiddag.

Her mener politiet, at manden har truet en bekendt med en pistol, og at han også har slået vedkommende med den.

Den 26-årige sigtes for kvalificeret vold, og han fremstilles onsdag klokken 13.00 i grundlovsforhør i Retten i Randers.

Her vil politiet formentlig kræve lukkede døre, hvorfor der ikke er mange oplysninger om sagen.

- Jeg kan ikke sige mere om sagen, end det der er oplyst, af hensyn til den videre efterforskning, siger politiassistent Marianne Morgen fra Østjyllands Politi.