Tre meter lange hugorme har fået nyt hjem i Randers Regnskov
Fredag fik hugormene deres nye hjem
Fredag var store flyttedag for tre slanger i Randers Regnskov.
Det er tre slanger af arten bushmaster, der er verdens største hugorm. Slangernes gift er ikke alene potentielt dødelig, men på grund af slanges store længde har den også en usædvanlig stor mængde af det.
Slangerne er blevet for store
Det var lidt af en sensation, da det i 2009 lykkedes Randers Regnskov at klække de tre bushmastere i fangenskab. Men nu er de tre hugorme blevet så store, at de skal have mere plads at boltre sig på.
- Slangerne er cirka tre meter lange, og de er ved at vokse ud af deres nuværende anlæg, og derfor skal de over i et nyt og meget større anlæg, fortæller Kristian Sørensen, der er dyrepasser i Randers Regnskov.
Randers Regnskov vil lave en moderne Noahs ark
Han fortsætter:
- De lever primært i Syd-og Mellemamerika. Det er ikke en slange, man ret tit støder på i naturen, fordi den lever en ret skjult tilværelse, siger Kristian Sørensen.
I videoen øverst på siden kan du møde slangerne og se, hvordan det gik for sig, da de tre slanger skulle flyttes til deres nye hjem i Randers Regnskov.