Træt af larmende naboer: Forening kæmper for stilleopgange

Det kan være rigtig træls at bo i lejlighed, hvis man har det svært med støj. Forening vil indføre stilleopgange.

Det skal være muligt at bo i en lejlighed, hvor man kan være sikker på, at naboen ikke larmer.

Det mener foreningen Vi elsker Stilhed, der arbejder på at få boligforeningerne til at lave særlige opgange eller blokke for mennesker, der ønsker fred og ro.

quote Det er mega stressende at bo i omgivelser, hvor der er meget lydt og der slet ikke bliver taget hensyn.

Katja Kokholm, nu husejer i Tånum

Idéen er, at der i de særlige opgange fx kan være regler om, at man ikke må spille høj musik eller have støjende gæster, og at man skal gå i bløde sko og tale dæmpet i opgangen.

Ifølge foreningen er det ofte mennesker, der er plaget af støj, der er tvunget til at flytte fra hus og hjem - og ikke dem, der støjer.

- Der er stor forskel på folk, og hvor meget støj de kan lide. Dem, der har det svært med lyde, kan let blive opfattet som sure eller intolerante. De kan let komme i klemme og oplever nogle gange at måtte flytte fra sted til sted, siger Ilse Sand, der er næstformand i Vi elsker Stilhed, til TV 2 ØSTJYLLAND. 

Dem, der har det svært med lyde, kan let blive opfattet som sure eller intolerante, lyder det fra Ilse Sand fra foreningen Vi elsker Stilhed.

Hun mener, at stilleopgange vil gøre, at dem, der er plaget af støj, ikke behøver frygte nye naboer.  

- Det kunne være rart, hvis der var den mulighed, ligesom der er med DSBs stillekupeer - at man også når man vælger bolig kan vælge, at man gerne vil bo i en stilleafdeling.

Katja Kokholm boede tidligere i en lejlighed i Randers, men har nu fundet roen i en landsby.
Katja Kokholm boede tidligere i en lejlighed i Randers, men har nu fundet roen i en landsby. Foto: TV2 Østjylland

Stress forsvandt sammen med lejlighed

En af dem, der har taget konsekvensen af en støjende nabo, er Katja Kokholm, der efter 13 år i en lejlighed i Randers nu bor i et hus i en lille landsby. 

- Jeg vil helst have fred og ro. Det er mega stressende at bo i omgivelser, hvor der er meget lydt og der slet ikke bliver taget hensyn, siger hun til TV 2 ØSTJYLLAND, og fortsætter:

- Efter jeg er flytte herud er mit stressniveau faldet helt gevaldigt. Hvis jeg nogensinde skulle flytte tilbage til en lejlighed, skulle det et sted, hvor der var stillelejlighed, så man ved, at når man kommer hjem, så er der fred og ro.

Sankthans

Se billederne: Sådan blev sankthans fejret i det østjyske

20210624112218705_1000

play Aarhusianske atleter skal være Danmarks fanebærere ved OL

Annis blomsterværksted

Få Anni og Annis blomsterbutik for nul kroner

justesens plæne randers afstand

Traditionsrig fest bliver gennemført – her er koncertnavnene

Skærmbillede 2021-06-24 kl. 09.41.38

Store smil og champagne - nu springer studenterne ud

Lars Møller Skrænten

play Kovending: I to år må Lars bo for småt, men så bliver det godt

Dagens mest læste