Træningskamp endte uafgjort
Fodboldklubberne Randers FC og Silkeborg IF spillede fredag aften uafgjort i stegende hede.
Østjyllands to bedste fodboldhold spillede fredag aften uafgjort i en træningskamp på Hornbæk Stadion ved Randers.
Kampen mellem Randers FC og Silkeborg IF blev afviklet i stegende hede, men alligevel var tilskuerne vidner til en intens indledning, hvor begge klubber fik bolden i nettet.
Silkeborg IF kom foran allerede i kampens første minutter, hvor Martin Ørnskov headede i mål efter et indlæg. Senere lykkedet det randrusianernes Kenneth Møller Pedersen at overliste Silkeborgs målmand, og da der ikke blev scoret yderligere, endte kampen 1-1.
For Randers FC var fredagens kamp den afgørende test, inden klubben på torsdag i næste uge spiller UEFA Cup-kvalifikation mod islandske IA Akranes på hjemmebane.