Træner erkender: Jeg råber for højt til børnefodboldkampe

U10-træner forstod først, hvor slemme hans tilråb var, da en anden optog det. Nu prøver han at styre det, selvom temperamentet kan komme i kog.

- Jeg er sådan en, som råber højt. Det ved drengene godt. Men det kan godt virke skræmmende, og det skal jeg lægge på hylden.

Mikkel Koch-Larsen er træner i Kristrup Boldklubs ungdomsafdeling i det sydlige Randers. Lige nu træner han det U10-hold, hvor hans søn spiller. Mikkel Koch-Larsen er også dommer. Det har han været i tre år. Han kan nikke genkendende til den tendens, som DBU Jylland-børneformand Johnny Krogh Hansen for nylig fremsatte: Der bliver råbt for meget blandt de voksne, hvilket forplanter sig til de unge fodboldspillere.

- Forældrene påvirker børnene utroligt meget på en negativ måde. Nogle snakker grimt til børnene, og der er tre-fire hold, som vi har bedt om ikke at komme i pulje med, fordi det er så slemt, siger Mikkel Koch-Larsen.

Kan fare i flint

Han indrømmer gerne, at han også selv kan komme til at fare i flint på sidelinjen. Det sker for eksempel, hvis nogen sviner hans spillere til. Han fortæller om episoder, hvor forældre fra modstanderholdet har kaldt spillere for møgunger og råbt efter dem, at de "sgu ikke kan finde ud af at spille fodbold".

- Så slår det klik for mig.

quote Det er synd for drengene. De kan jo ikke koncentrere sig om at spille fodbold, når sådan noget sker

Mikkel Koch-Larsen

Mikkel Koch-Larsen fortæller om et konkret tilfælde, hvor forældre fra modstanderholdet stod på samme sidelinje som hans hold.

- De begyndte at råbe og skrige. Jeg sagde til dem, at de ikke skulle stå på vores side. En forælder begyndte at råbe til min søn. Jeg sagde til ham, at det ville jeg ikke høre på, og så sagde han, at jeg skulle holde min kæft.

Episoden endte næsten med håndgemæng mellem træneren og forælderen. Det er sådan nogle situationer, som Mikkel Koch-Larsen vil luge ud i.

- Det er synd for drengene. De kan jo ikke koncentrere sig om at spille fodbold, når sådan noget sker, siger han.

Forfærdeligt

På et tidspunkt fik Mikkel Koch-Larsen en til at filme ham til kampe på tidspunkter, han ikke selv var klar over. Når han råbte.

- Det var helt forfærdeligt at høre på. Jeg kan godt komme til at råbe højt, erkender han.

Nu prøver han at holde sig lidt tilbage og lade sin medtræner overtage lidt mere. Han kan se, hvordan det påvirker børnene.

- Det er ikke den samme oplevelse for dem, når det sker. Til træning spørger de, hvorfor vi gjorde sådan og sådan. Og sådan skal det jo ikke være, konstaterer han.

Tror ikke på idé

Johnny Krogh Hansen har blandt andet foreslået, at de voksne fra begge hold skal stå på samme sidelinje, fordi der så ikke bliver råbt hen over banen. Principielt kan Mikkel Koch-Larsen godt følge idéen, men i praksis tror han ikke på den.

quote Vi tager også fat i forældrene og fortæller, at de er der for at støtte drengene og ikke for at råbe

Mikkel Koch-Larsen

- Det ville være et irritationsmoment for mig. Jeg bruger hele sidelinjen til at gå op og ned af. Jeg tror, jeg ville komme til at råbe endnu højere, siger han.

Han har oplevet det et par gange, blandt andet til et stævne i Tyskland og et stævne i Odense. Da stod han på samme side som modstanderholdet. Oplevelserne var blandede.

- I Tyskland kunne jeg slet ikke arbejde med det, men til stævnet i Odense havde jeg en god dialog med den anden træner kampen igennem. Der var ikke så meget råben, siger han.

Mikkel Koch-Larsen tror på, at den gode dialog - også før kampene - kan være med til at skabe bedre miljøer på fodboldbanerne. Før kampene er han begyndt at tage fat i træneren fra modstanderholdet og aftale, at der skal være god tone blandt dem.

- Vi tager også fat i forældrene og fortæller, at de er der for at støtte drengene og ikke for at råbe. Der skal kæmpes for det, men der er godt nok lang vej. Og jeg skal også selv arbejde med det, siger træneren.

Reaktionen fra Mikkel Koch-Larsen kommer på baggrund af opråbet fra Johnny Krogh Hansen, som opfordrer både trænere og forældre til at opføre sig ordentligt. Den historie kan du læse ved at klikke her.