Tilflyttere chokerede: Kan få 48 m høj mobilmast i baghaven

Planerne om en høj mobilmast på nabogrunden risikerer at spolere et ungt pars husdrøm i landsbyen Udbyhøj.

Sara Holler og Uffe Andreasen rykkede for et halvt år siden teltpælene op og tog turen de 30 km fra Randers til landsbyen Udbyhøj. Her er de flyttet ind i drømmehuset i idylliske omgivelser.

Men et brev fra Randers Kommune giver nu skår i glæden. Her står, at der få meter fra deres grund – praktisk talt i deres baghave – er planlagt en 48 m høj mobilmast.

quote Vi er i gang med at renovere køkken, og så kommer den her besked på e-boks. Det var bare sådan lige et slag i maven.

Uffe Andreasen, indbygger, Udbyhøj

- Vi købte jo huset på grund af udsigten, og fra vores førstesal kan man se ud på den smukke natur. Der vil det betyde utrolig meget, hvis masten er der, siger Sara Holler til TV2 ØSTJYLLAND.

- Vi er i gang med at renovere køkken, og så kommer den her besked på e-boks. Det var bare sådan lige et slag i maven, supplerer Uffe Andreasen.

Det er ikke kun i Udbyhøj, at Randers Kommune planlægger at opføre mobilmaster. Faktisk er der lige nu også planer om master i Lem, Hørning, Albæk, Støvring, Mejlby, Assentoft, Uggelhuse, Tebbestrup og Gassum. Derudover er der også en mast i spil i Sødring, men dennes placering er påklaget til Planklagenævnet. Så dens fremtid er uvis.
Det er ikke kun i Udbyhøj, at Randers Kommune planlægger at opføre mobilmaster. Faktisk er der lige nu også planer om master i Lem, Hørning, Albæk, Støvring, Mejlby, Assentoft, Uggelhuse, Tebbestrup og Gassum. Derudover er der også en mast i spil i Sødring, men dennes placering er påklaget til Planklagenævnet. Så dens fremtid er uvis.

Frygter for udelivet

Parret frygter for deres udeliv, hvis masten kommer.

- Vi har anlagt en terrasse heromme med et vildmarksbad, som vi til sommer skulle sidde i og nyde udsigten. Så er det bare frustrerende at skulle se på sådan en mast, forklarer Uffe Andreasen.

Sagen minder meget om en, som vi for en måned fortalte om på TV2 ØSTJYLLAND.

Her var det i en anden randrusiansk landsby, Hørning, at borgere var i oprør over udsigten til en mobilmast. Især mastens placering centralt i byen skabte vrede.

Det samme er tilfældet i Udbyhøj.

- Jeg synes, at vi er meget centralt i byen, siger formand for Sødring Udbyhøj Borgerforening, Vibeke Plauborg, til TV2 ØSTJYLLAND.

VIDEO: Mobilmasten er planlagt blot 20 meter fra Sara Holler og Uffe Andreasens grund. På videoen her er det ved den lille forhøjning bag jordvolden, at masten planlægges.

Andre placeringer i spil

Den lokale borgerforening har i flere år kæmpet for bedre mobildækning.

Men formanden mener, at en mast skal op et sted, hvor den ikke generer naboerne.

- Der er ingen, som gider se på den, den er jo 48 meter høj. Men vi vil alle sammen gerne have mobilsignal, siger hun.

quote Med det samme kommer der andre placeringer i spil. En af dem er uden for byen ved en gammel minkfarm. Det vil være optimalt.

Vibeke Plauborg, formand, Sødring Udbyhøj Borgerforening

Den holdning deles af de lokale.

Det fremgår af Facebook-gruppen for Sødring og Udbyhøj.

- Vi har haft debatten på Facebook, og med det samme kommer der andre placeringer i spil. En af dem er uden for byen ved en gammel minkfarm. Det vil være optimalt, mener Vibeke Plauborg.

Sådan skrev Vibeke Plouborg på Facebook.
Sådan skrev Vibeke Plouborg på Facebook.

'Vi har lyttet til borgerne'

Efter sagen i Hørning gik politikerne ud og krævede mere dialog kommune og borgerne imellem.

Alligevel kommer der så altså en ny lignende sag kort efter.

- Det er træls, at sagerne kommer lige efter hinanden, lyder det fra medlem af Miljø- og teknikudvalget, Anker Boje, til TV2 ØSTJYLLAND.

Nogen vil jo mene, at når de ser sådan en sag her kort efter den i Hørning, så har I og kommunen ikke lyttet til borgerne. Har I det?

- Det har vi, og vi er ved at se på løsninger. Jeg ved, at forvaltningen er ved at kigge på, om vi kan gøre noget mere smart.

VIDEO: Sådan lød det fra borgerne i Hørning tilbage i januar, da de frygtede for en lignende mast hos dem. Nu er placeringen rykket ud af byen.

Håber på en anden løsning

I Udbyhøj kan Sara Holler og Uffe Andreasen så blot håbe, at deres modstand mod mastens placering – ligesom i Hørning – bærer frugt.

Uden at det betyder, der ikke kommer bedre mobildækning.

- Vi kan sagtens forstå, at vi skal have en mast. Vi har bare ikke vidst, at den kunne komme lige her. Vi håber, at politikerne og byen sammen kan finde en placering, hvor den ikke generer nogen, siger parret.

TV2 ØSTJYLLAND ville gerne have spurgt Randers Kommunes embedsfolk ind til, hvorfor man endnu engang ikke har taget højde for den gældende mastepolitik, og om der overhovedet kigges på den, når der planlægges mobilmaster i landsbyerne. Men forvaltningen nægter at udtale sig i sagen.

Sara Holler og Uffe Andreasen frygter også, at deres nyindkøbte hus vil miste værdi, hvis der kommer en høj mobilmast i baghaven.
Sara Holler og Uffe Andreasen frygter også, at deres nyindkøbte hus vil miste værdi, hvis der kommer en høj mobilmast i baghaven.

Mest læste

Mere fra Randers

VIA University College Aarhus

100 millioner skal afhjælpe studerendes tabte tid i værksteder

Andreas Steenberg

Radikal profil skifter valgkreds: Steenberg satser på Aarhus

020321 digi Ny døgnvarmestue

play Ny varmestue skal hjælpe på uro og nabogener

1600px_COLOURBOX49735143

Bilist sendt på skadestuen efter sammenstød i det vestlige Aarhus

Letbanen

Onsdag morgen holder letbanen igen stille på grund af frost

Smukfest 2019

Brancher skriger på et coronapas: - Mine fødder bløder nærmest af at trippe så meget