Thor var én meter fra nedstyrtet gesims
Thor Filipsen var kun én meter fra en nedstyrtet gesims på Middelgade i Randers
hor Filipsen var på vej hjem fra arbejde efter klokken 21 i Storegade i Randers, da han hørte en lyd på Middelgade. Han troede først, det var nogen, der kastede med noget. Men blot én meter bag ham, var et stykke marmor faldet ned til jorden.
- Jeg kunne se de andre på gaden kigge op på bygningen. Jeg fik da lige et chok. Bagefter tænkte jeg, at det godt nok var tæt på, siger Thor Filipsen.
Nedstyrtet marmor
Det var en stump gesims, der var faldet ned fra bygningen hvor Sparekassen Kronjyllands afdeling i Middelgade er placeret. Heldigvis var der kun tre andre personer ud over Thor, der var på gaden på det tidspunkt.
LÆS OGSÅ: Comeback til cementbanen: Aarhus Cyklebane har fået nyt liv
- Vi kan glæde os over, der ikke var nogen, der kom noget til, siger indsatsleder Per Allan Nielsen fra Beredskab og Sikkerhed i Randers.
Per Allan Nielsen var den første på pletten, der hurtigt spærrede området foran bygningen af. Og nu venter man på, at dem, der ejer bygningen får rettet op på den noget porøse gesims.
Det er ikke Sparekassen Kronjylland, der ejer bygningen. Og vi har taget kontakt til bygningsejer, og det er dem, der skal sørge for at bygningen er ok, fortæller Per Allan Nielsen, der var indsatsleder ved Beredskab og Sikkerhed i Randers.