Der er gang i øvelserne på de skrå brædder.
Cecilie Prip og Juliane Mortensen går en aften om ugen på Teaterskolen Kastali'a. Det giver et afbræk fra en hverdag, der for begges vedkommende ofte har været tung.
- Min selvtillid er blevet meget bedre, efter jeg startede her for nogle år siden, siger Cecilie Prip til TV2 ØSTJYLLAND.
Pigerne får indirekte kontingentet betalt af Randers Kommune.
For, selvom kommunen ikke har en egentlig fritidspasordning, som man har i mange andre kommuner, så stiller kommunen hvert år et beløb til rådighed til foreninger, klubber, netværk eller andre grupper, som udfører frivilligt socialt arbejde.
Det har altid været økonomisk hårdt i familien.
Sidste år uddelte kommunen cirka 2.5 millioner kroner til 61 foreninger.
Cecilie Prip og Juliane Mortensen får det årlige kontingent på cirka 2500 kroner betalt af netop den forening, som gør det muligt, at de kan være med til at spille teater en gang om ugen.
- Det har altid været økonomisk hårdt i familien, siger 16-årige Juliane Mortensen og fortsætter:
- Uden denne mulighed ville jeg nok lukke mig selv inde igen, blive stille og komme til at skubbe de venner jeg har væk fra mig igen, siger hun.
1,5 mio. kr. skal hjælpe flere
Randers Kommune vil nu skrue yderligere op for indsatsen i forhold til at få socialt udsatte til at være en del af foreningslivet.
Kommunen har fået bevilliget cirka 1,5 millioner kroner fra den statslige satspulje, der er øremærket til socialt udsatte. Pengene skal bruges til at ansætte en kommunal koordinator.
Hvis nogle foreninger oplever øget bureaukrati, skal de tage fat i os med det samme. Vores intention med en koordinator er at hjælpe foreningerne.
- Det er en vigtig kommunal opgave at hjælpe de udsatte unge. Koordinatoren skal være en hjælpe og en støtte til både foreninger, børn og unge, så vi kan se, hvilke behov de unge har, siger Louise Høeg (V), som er formand for Sundhed-, idræts- og kulturudvalget.
Men det er ikke alle, som mener, det den rette måde at hjælpe flere på.
Foreninger er bekymrede
Hos Teaterskolen Kastali'a så lederen hellere, at alle pengene blev sendt direkte ud i foreningerne.
- Noget af det, der kvæler foreningslivet, er bureaukrati. Vi skal fortsætte med det, vi er gode til. Kommunen må tro på det, når vi siger, at vi har nogle unge udsatte, der har det svært, siger Lisbeth Nielsen, der er daglig leder og underviser på teaterskolen Kastali'a.
Noget af det, der kvæler foreningslivet, er bureaukrati.
Også hos foreningen Broen Danmark, som hjælper udsatte børn til at få en aktiv fritid, er man enige i den bekymring.
- Jeg vil gerne have så mange penge som muligt ud og hjælpe de mange børn og til fritidsinteresser, så de ikke er ensomme, siger Jette Husum, formand i Broen Randers.
'Brug pengene på de unge og ikke administration'
Jette Husum vurderer, at behovet for hjælp og støtte til udsatte unge er stigende.
Alene i år regner lokalformanden med, at omkring 300 udsatte børn og unge skal hjælpes økonomisk gennem foreningen. Derfor advarer hun mod, at pengene kun bliver brugt på administration.
- Det er vigtigt at gøre en indsats for udsatte børn og unge gennem fritidsinteresser for at få et sundt voksenliv, siger Jette Husum.
Udvalgsformand: Tag fat i os
Formanden for Randers Kommunes Sundhed-, idræts- og kulturudvalg tager dog kritikken roligt. Hun opfordrer foreningerne til at give tiltaget en chance.
- Hvis nogle foreninger oplever øget bureaukrati, skal de tage fat i os med det samme. Vores intention med en koordinator er at hjælpe foreningerne, siger Louise Høeg (V).
Louise Høeg mener ikke, det ene udelukker det andet. Men skal der flere penge ud i foreningerne, skal de findes et andet sted, forklarer hun.
- Begge del ville være rigtig godt. De penge her er søgt specifikt til vejledning inden for det her område, så vi kan ikke bruge dem anderledes, end vi har gjort. Så hvis vi skal finde flere penge, skal det være på en anden måde, siger hun.
