Taget på fersk gerning
Stod med fingrene i pengeskab
27. jun 2013, kl. 09:49
Mere end 30 dage gammel
En 28-årig mand fra Litauen blev i nat anholdt på fersk gerning under et indbrud hos Dansk Metal på Lucernevej i Randers.
Det lykkedes den 28-årige at komme ind i bygningen ved at kravle over en låge til en indhegnet gård og bryde et vindue op.
På et kontor flyttede den 28-årige et pengeskab ud fra væggen og fik det låst op med en nøgle, han havde fundet.
Men der kom intet ud af de mange anstrengelser. En patrulje fra Østjyllands Politi dukkede nemlig op på kontoret, og så blev manden anholdt.
Den 28-årige bliver fremstillet i grundlovsforhør senere i dag.