Tager tid inden strømmen vender tilbage
18 lejligheder i Randers er evakueret efter voldsom brand, og der er ikke udsigt til, at beboerne kan vende tilbage foreløbig
Mandag aften ved 20-tiden udbrød der brand i et kælderrum til en opgang på Stadfeldtsvej i Randers. Den udviklede meget røg, og Østjyllands Politi og beredskabet var nødsaget til at evakuere beboerne i 18 lejligheder.
- Hovedstrømledningen er brændt, så der er ingen strøm til lejlighederne. Og det går der nok noget tid, inden den kommer tilbage, fortæller indsatsleder hos Beredskab og Sikkerhed, Per Allan Nielsen, til tv2oj.dk.
Local Eyes har taget billeder fra branden, som du ser her.
I forbindelse med branden blev en stor del af beboerne indlogeret i det nærliggende fælleshus, mens seks tog imod tilbuddet om at komme på hotel.
Brand: Beboere i tre opgange evakueret
Sket store røgskader
- Af hvad jeg ved, var der desuden en del, som tog ud til familie og venner. Jeg vil ikke råde folk til at tage tilbage til lejligheden, for der er ingen strøm og varme. Det er ikke hensigtsmæssigt at være der, forklarer Per Allan Nielsen.
Ifølge ham er der sket store røgskader i blokken, hvor branden opstod i kælderen.
- Flere nysgerrige valgte så også at åbne deres vindue for at se, hvor al røgen kom fra. Så de fik også røg ind i lejligheden. Vi måtte lufte godt ud med ventilatorer, siger Per Allan Nielsen.
Han tør endnu ikke spå om, hvornår der igen er strøm i lejlighederne, og alle skader er udbedret.
Du kan se video fra branden øverst på siden. Den er optaget af Local Eyes. Nedenfor kan du møde en af beboerne i ejendommen: