Tabt gods spærrede motorvej og skabte lang kø
Højre spor på E45 fra Randers mod Aarhus har været spærret, imens isoleringsmateriale tabt på vejen blev fjernet. Det skabte lang kø.
Opdateret 7.52: Køen er nu afviklet på strækningen mellem Randers og Hadsten.
Der var tidligere på morgenen lang kø på motorvej E45 mellem Randers og Aarhus i sydgående retning. Det skyldtes en større mængde tabt isoleringsmateriale.
Arbejdet med at få det fjernet betød, at højre spor på motorvejen var spærret.
Selv efter vejen var farbar igen, var der i en længere periode kø, som skulle afvikles. Kort før kl. 8 er det lykkedes.
Læs også
- Det giver lidt trafikale udfordringer og ekstra rejsetid på strækningen, sagde vagthavende hos Vejdirektoratet, Kenneth Andersen, tidligere til TV2 ØSTJYLLAND.
I en periode var der op til 20 minutters ekstra rejsetid fra afkørslen Sønder Borup syd for Randers og til Hadsten.