Svinekødskrav: Ingen støtte fra borgerne
Randrusianerne ønsker i modsætning til Dansk Folkeparti at lade institutioner selv bestemme, om de vil servere svinekød
I Randers raser debatten om frikadeller og tvunget svinekød i de kommunale daginstitutioner. Dansk Folkeparti ønsker et krav om kødet, men borgerne på gaden er ikke helt enige.
TV 2 | ØSTJYLLAND satte sig for at lodde stemningen blandt de almindelige randrusianere. Og her var svaret klart.
Frikadellekrig raser i Randers: DF vil have tvunget svinekød
- Hver institution skal gøre, hvad de selv har lyst til. Det synes jeg, lød det fra Bo Wormslev Rasmussen.
Samme holdning hele vejen rundt
Han er modstander af det, DF forsøger at trumfe igennem.
- Jeg er imod, at man træffer beslutninger som denne for alle, siger Bo Wormslev Rasmussen.
Debatten om svinekød blusser op igen
Hans holdning bakkes op af alle, de lokale borgere, som vi mødte søndag i Randers.
- Det er ikke noget, politikerne skal begynde at blande sig i, sagde Mich Waheed Bhatti blandt andre.
Du kan se hele indslaget fra Randers øverst på siden.