Sundere mad i idrætshaller
Maden i sportshallerne skal være bedre, mener Randers Kommune
25. nov 2011, kl. 07:35
Mere end 30 dage gammel
De unge sportsfolk i Randers skal vælge grovboller og kildevand i stedet for pommes frites og slush ice, når de spiser sig mætte i cafeteriaet i den lokale idrætshal.
Det mener Randers Kommune, der nu vil sætte fokus på, sund mad i idrætshallerne.
Ifølge Din Avis Randers har der været afholdt to møder mellem idrætshallerne og repræsentanter for sundhedsområdet i Randers Kommune. Der er nu nedsat en arbejdsgruppe, som skal arbejde videre med projektet.
Arbejdsgruppen skal blandt andet vurdere, hvor mange af idrætshallerne der selvstændigt vil kunne have en rentabel forretning ved kun at sælge sund mad.