Stryger direkte i coronapasset: Spyttest får dig uden om køen

Et østjysk firma har netop fået godkendt, at et negativ svar på deres spyttest kan bruges i coronapasset.

Der er timelange køer rundt om i de østjyske testcentre. Folk står i kø for at få et negativt svar og dermed et gyldigt coronapas, men nu kan det gøres på en meget nemmere måde.

quote Det betyder rigtig meget for os, at det nu kan bruges i dit coronapas. Det er det helt store spørgsmål for alle.

Jeppe Mølvadgaard, direktør, Nortech Solutions

Firmaet Nortech Solutions, som to randrusianere står bag, tilbyder en spyttest til virksomheder, som på et kvarter giver et svar, der ryger ind i deres app og på sundhed.dk.

Og så har du dit coronapas.

- Det betyder rigtig meget for os, at det nu kan bruges i dit coronapas. Det er det helt store spørgsmål for alle, og vil løse udfordringen med at få testet medarbejdere, siger direktør i Nortech Solutions, Jeppe Mølvadgaard, til TV2 ØSTJYLLAND.

Her forklares det, hvordan spyttesten bruges:

Forventer at få travlt

Spyttesten har været på markedet i omkring en måned, hvor virksomhederne har brugt den som en måde at sikre sig smittefrie medarbejdere.

Men de har også efterspurgt, at testsvarene kunne bruges i coronapasset.

- Vores test har været populær, men vi har været ærlige omkring, at vi er på vej med den her mulighed, som vil give andre dimensioner. Så derfor har flere ventet med at købe, forklarer Jeppe Mølvadgaard.

- Nu forventer vi et stort ryk, vi får helt sikkert travlt, fortsætter han.

Her kan du få overblikket over ventetiden i testcentrenene.

Billigere end andre test

Spyttesten er simpel at bruge, og så snart medarbejderne er registrerede med navn, personnummer og telefonnummer, så ryger svaret over på sundhed.dk.

Og så koster de kun 35 kr. pr. styk, hvilket er væsentlig billigere end andre tilbud på markedet.

Ordningen kræver en repræsentant hos virksomheden, som skal stå for det administrative, og som inden har gennemgået en kort uddannelsesvideo fra en læge.

quote I får hermed en bekræftelse på, at covid-19 test foretaget hos Nortech Solutions til produktionsmiljøet går videre til sundhed.dk.

Statens Serum Institut

- Det offentlige bruger rigtig mange penge på at stille testkapacitet til rådighed, men det er min fornemmelse, at det private erhvervsliv er klar til at bidrage til omkostningerne, siger direktøren.

Han og partneren Mads Iversen har arbejdet på at få bekræftet, at deres testsvar går videre til sundhed.dk.

Går kun et kvarter

Den har de nu fået fra Statens Serum Institut.

- I får hermed en bekræftelse på, at covid-19 test foretaget hos Nortech Solutions til produktionsmiljøet går videre til sundhed.dk, lyder det i et skriftligt svar fra Statens Serum Institut til firmaet.

- Når I har afleveret filen på serveren, så går der forventeligt 5-10 min. - maks. 15 min, før svaret kan ses på sundhed.dk. Det er afhængigt af, hvor ofte I indberetter jeres prøvesvar, lyder det videre.

Visningen gælder for både antigen-test og PCR-test.

Du kan læse mere om spyttesten her.

Spyttest er godkendt til coronapas

Det har tidligere været uklart, om svar på spyttest - ligesom test i svælget eller næsesvælget - også kan bruges som gyldigt coronapas.

Men det bekræfter Sundhedsministeriet nu over for TV2 ØSTJYLLAND, at de kan.

quote Det betyder, at negative svar på spyttest også tæller som gyldigt coronapas.

Sundhedsministeriet

- Den negative test kan være gennemført som enten antigen- eller PCR-test, og der stilles ikke krav om, at testen skal være foretaget fra svælget eller næsesvælget. Det betyder, at negative svar på spyttest også tæller som gyldigt coronapas, lyder det i et mailsvar.

Der, hvor der er krav om coronapas, skal man vise dokumentation for enten gennemført vaccinationsforløb, negativ test eller tidligere smitte.

- Sundhedsministeriet tilpasser løbende kommunikationen om coronapasset på coronasmitte.dk og vil overveje at præcisere, at negative svar på spyttest også tæller som gyldigt coronapas, lyder det videre fra ministeriet.

Mest læste

Mere fra Randers

Soundbox Soundboks Anlæg højtaler Musik Botanisk Have Støj

Regler for soundbokse skærpes: Nu skal der være ro alle dage klokken 20.00

krukken_randers.jpg

play Skaberen af Randers’ ikoniske kobberkrukke er død

Skærmbillede 2021-06-17 kl. 20.06.13

play Mindeværdig kamp: Danmark taber i Eriksen-hyldest

202485714_530418468305364_6297141153694246627_n

play VIDEO: Østjyske fodboldfans i rørende hyldest til Eriksen

20200325-134454-2-1920x1279we

Rejserestriktionerne lempes markant - danskerne kan tage på sommerferie i hele EU

jonas sloth fjernvarme laurbjerg

Familie spildte 60.000 kr. på den billigste løsning: Nu stiger priserne