Stor protest bærer frugt: 48 meter høj mobilmast får anden placering

Der er glæde i landsbyen Hørning ved Randers. Frygten for en mobilmast placeret centralt i byen er drevet over.

Planerne om en 48 meter høj mobilmast placeret centralt i landsbyen Hørning ved Randers er nu helt droppet. I stedet skal masten placeres hos en landmand uden for byen.

Der er skrevet under på en kontrakt mellem teleskabet og den pågældende landmand, oplyser sidstnævnte til TV2 ØSTJYLLAND.

quote Jeg kan da godt være i tvivl om, hvad der var sket, hvis ikke vi havde råbt op.

Simon Borup, Hørning

Den nye udvikling kommer efter et forløb, hvor store dele af landsbyen proteserede imod Randers Kommunes planer om at opføre masten ved idrætsanlægget.

- Vi er super glade for løsningen. Det er fedt at bo i et lokalsamfund, hvor vi står sammen, og hvor der er en landmand, som har gjort det muligt, siger Simon Borup til TV2 ØSTJYLLAND.

VIDEO: Sådan lød det fra de lokale i Hørning, da vi bragte et indslag om mobilmasten i januar.

'Kunne have sparet tid og kræfter'

Han havde sammen med sin familie udsigt til at blive nærmeste naboer til masten.

Bekymringerne er nu lagt på hylden.

- Jeg kan da godt være i tvivl om, hvad der var sket, hvis ikke vi havde råbt op. Dialog er bare meget vigtig, og hvis der havde været det fra starten af, kunne kommunen have sparet tid og kræfter, mener Simon Borup.

Landsbyboere var især utilfredse og forundrede over, at kommunen tidligt lagde sig fast på den første placering nær byens samlingspunkt, Hørninghus.

Fandt selv et alternativ

Borgerne fandt selv den alternative placering hos landmanden 800 meter derfra. En placering, der nu endegyldigt er blevet valgt.

- Som borger i byen har dialogen været ikke-eksisterende, og det kan vi slet ikke forstå, har Simon Borup tidligere udtalt.

quote Hvis der er tale om et højhus i Randers, så inddrages alle, men det sker ikke i samme grad i landsbyerne.

Anker Boje (S), byrådsmedlem, Randers Kommune

Også den lokale borgerforening følte sig overset.

- Vi har ikke haft nogen som helst dialog med kommunen, før vi fik en meddelelse om, at man vil sætte en mast op i Hørning, sagde formand for Borgerforeningen for Hørning og Omegn Erik Engvang tidligere på måneden til TV2 ØSTJYLLAND.

Erik Engvang forstod ikke, hvorfor borgerforeningen ikke blev inddraget i forløbet langt tidligere.
Erik Engvang forstod ikke, hvorfor borgerforeningen ikke blev inddraget i forløbet langt tidligere.

Vil i dialog med de lokale

Der kom først for alvor gang i dialogen, da Simon Borup tog kontakt til TV2 ØSTJYLLAND og fik lokalpolitikeren Anker Boje (S) på banen.

Anker Boje medgiver nu, at forløbet kunne have været bedre.

- Vi skal være bedre til at gå i dialog med lokalråd og borgerforeninger. Det er i alles interesse, at der findes den bedste løsning, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Politikeren håber, at kommunen kan lære af sagen, så et lignende forløb ikke gentager sig.

Eksempelvis når der skal sættes mobilmaster op i andre byer.

Anker Boje fik sagen på dagsordenen i Miljø- og Teknikudvalget, hvor medlemmerne på det seneste drøftede, hvad der skal gøres for at undgå en sådan sag i fremtiden.
Anker Boje fik sagen på dagsordenen i Miljø- og Teknikudvalget, hvor medlemmerne på det seneste drøftede, hvad der skal gøres for at undgå en sådan sag i fremtiden.

'Skal undgå forskelsbehandling'

- Måske skal vi også kigge på, hvornår der bør indkaldes til borgermøder. Hvis der er tale om et højhus i Randers, så inddrages alle, men det sker ikke i samme grad i landsbyerne. Den forskelsbehandling skal vi have gjort op med, mener Anker Boje.

I Hørning håber Simon Borup og resten af byen også på, at Randers Kommune har lært af sagen om mobilmasten.

Så noget lignende undgås ved næste store byggeprojekt.

- Jeg er da spændt på, hvad der vil ske til den tid. Men jeg håber da på, at vi bliver taget med på råd.

Mest læste

Mere fra Randers

86d0c7c5-25e8-492e-9aee-4e9a440c2780

Hjemmeside udpeger Danmarks bedste kommune – se hele listen her

IMG_5262

Magnus har 114 ghettoblastere i sin stue

IMG_1327

Skoleleder efter lokal nedlukning: - Det er synd for børnene

Samsøfærgen

Ups! Færge påsejler spritny hurtigfærge

Viby Gymnasium

Sogn i Aarhus lukker ned efter høje smittetal

Øl

Hjemme-ølbrygning er blevet en populær hobby under Corona: - Det er fuldstændig eksploderet