Stadig 1000 billetter til salg til Gulddreng og eSport i Randers
I aften kan man for en flad 20'er opleve Gulddreng og eSport på BioNutria Park - Randers FC's hjemmebane
I aften går det løs på BioNutria Park i Randers - ikke med fodbold, men med eSport og Gulddreng.
For kun 20 kr. kan de, der har lyst, komme til koncert og opleve et Counter Strike-opgør mellem holdene ’Fragsters’ og ’Tricked,’ når de møder hinanden i en DM-finalerevanche.
Senere på aftenen fortsætter Esporten med en FIFA-kamp mellem den danske verdensmester Mohamad Al Bacha og hans udfordrer Frederik Fredberg.
Læs også
Jacob Haugaard er konferencier, og det hele slutter med en koncert med Gulddreng.
Lige nu er der stadig 1000 billetter til salg til arrangementet, der i alt har plads til 3500 personer.
Velgørenhed om dagen
Arrangementet afvikles i forbindelse med "Vendepunktsdagen," som er en del af Landsforeningen af Væresteders Udsatte-Lege og Ferie-camp, hvor cirka 1500 socialt udsatte mennesker og familier mødes og dyster i mange forskellige idrætsgrene henover uge 31.
- Det bliver en helt igennem fantastisk dag, som på allerbedste vis ærer og festligholder de mange, der har fået et vendepunkt i deres liv. Jeg håber, at der vil komme rigtig mange og fejrer det sammen med os, siger landsforeningens sekretariatschef Cliff Kaltoft i en pressemeddelelse.
Læs også
I løbet af dagen vil nogle af spillerne fra Randers FC udskifte fodboldtøj og støvler med computermus og tastatur, når de skal spille Counter-Strike mod nogle af ferie-campens deltagere.
Randers FC er medarrangør og lægger stadion til arrangementet, og de har store forventninger til i aften:
Program
20.30 VM i FIFA17 - Mohamad "Bacha" Al Bacha vs. Frederik "Fredberg" Fredberg
21.30 Koncert med Gulddreng
Bemærk er alle områder er unummererede - Der er dog et maks antal pladser i de enkelte områder
- Vi glæder os rigtig meget til at byde velkommen til en anderledes aften på stadion og håber, at rigtig mange kigger forbi og får sig en god oplevelse. Det er i hvert fald et arrangement, som ikke er set før i Randers, og jeg glæder mig personligt til at opleve det, fortæller Randers FC-direktør Michael Gravgaard.
TV2 ØSTJYLLANDs egen Gulddreng mødte i juni "sine fans" i Tivoli Friheden i Aarhus: