Skal levere møller til Canada
Vestas med hovedsæde i Randers har fået en ordre på 25 vindmøller til det canadiske marked
27. sep 2004, kl. 11:04
Mere end 30 dage gammel
Vindmøllerkoncernen Vestas med hovedsæde i Randers har netop modtaget en ordre på 25 møller.
Det canadiske energiselskab Mount Copper har bestilt møllerne, som skal stå på Copper Mountain i delstaten Quebec. Vestas har i forvejen leveret fem vindmøller til det canadiske selskab, og med den nye ordre kommer vindmølleparken til at omfatte i alt 30 møller.
- Ordren bekræfter endnu engang Vestas' positive forventninger til det voksende canadiske marked, siger Vestas' koncernchef, Svend Sigaard.
Det samlede projekt har ifølge Vestas en værdi på godt 400 millioner kroner.