Sigtet for sex-overgreb mod mindreårig
Politiet vil have 54-årig formodet gerningsmand sendt bag tremmer
En 54-årig mand har ifølge politiet begået seksuelle overgreb mod et mindreårigt barn.
Den 54-årige fremstilles onsdag formiddag i grundlovsforhør ved byretten i Randers. Her vil politiet kræve manden varetægtsfængslet, mens efterforskningen fortsætter.
Ifølge Østjyllands Politi er den 54-årige i familie med det barn, han angiveligt har udsat for seksuelle overgreb. Den 54-årige er desuden sigtet for at have begået vold mod barnet.
89-årig kvinde udsat for sex-overgreb
Den 54-årige mand, der er sigtet i sagen, blev anholdt i går, tirsdag. Anholdelsen fandt sted kl. 10.03, oplyser politiet.
Østjyllands Politi ønsker ikke at oplyse yderligere om sagen. Der er derfor ingen informationer om, hvor den 54-årige bor, og hvor overgrebene har fundet sted.