Robot på pension

Giver ventetid på Randers Bibliotek

Efter mere end 8 millioner afleveringer skal afleveringsrobotten på Randers Bibliotek skiftes til en ny robot.

Efter at have taget imod mere end otte millioner bøger, er det blevet tid til en velfortjent pension for afleveringsrobotten på Randers Bibliotek.

Men indtil afleveringsrobottens erstatning bliver indstalleret på biblioteket, skal borgerne væbne sig med tålmodighed.

Frem til starten af marts skal bøgerne manuelt igennem bibliotekets personale, og det betyder øget ventetid i bibliotekets mest besøgte perioder.