Regnskyl gav også problem i Randers
Det store regnvejr var lige ved at få bugt med et hus i Mellerup nær Randers
Det er Odder, der er løbet med overskrifterne dagen efter det store regnvejr, der ramte det meste af Østjylland mellem lørdag og søndag, men det betyder ikke, at der ikke har været vådt andre steder.
Oversvømmelse giver problemer med spildevand i Odder
I Mellerup nær Randers var Randers Brandvæsen på regulær redningsaktion, da et hus var ved at blive overmandet af vandet.
- Der var et hus, der var ved at svømme væk. Der er vist et dræn i Mellerup, der er gået i stykker, og vandet løb til huset. Der var vand helt op til dørhøjden, siger indsatsleder hos Randers Brandvæsen Per Allan Nielsen til tv2oj.dk.
Han fik aktiveret en række frivillige med en række vandpumper, og de sidste tre-fire timer er vandet blevet pumpet væk på livet løs.
- Det ser ud til, at vi har løst opgaven. Det er regnen, der har været skyld i det, men det ligner, at huset klarer sig uden skader, siger Per Allan Nielsen.