Rasmussen er klar til finalen - nu har han fået sit nummer

Eurovision har offentliggjort rækkefølgen for de 25 sange i finalen

Den randrusianske folkehelt Jonas Flodager Rasmussen kvalificerede sig torsdag til finalen Eurovision.

Det betyder, at han lørdag skal dyste mod 25 lande i Eurovision-finalen, og nu har Eurovison offentliggjort rækkefølgen for de mange kunstnere.

33-årige Rasmussen skal med sangen 'Higher Ground' på scenen som nummer 15, oplyser eurovision.tv på sin hjemmeside.

I finalen skal han med sin flok af vikingelignende korsangere blandt andet kæmpe mod Norge og Sverige, der skal på scenen som henholdsvis nummer 7 og 20.

Sejr er ikke udelukket

Finalen bliver i år afholdt i Lissabon i Portugal, da portugisiske Salvador Sobral sidste år sejrede i musikkonkurrencen med nummeret "Amor Pelos Dois".

Det er første gang, at Portugal har vundet det internationale melodigrandprix.

Spørger man bookmakere og eksperter, er Danmark ikke blandt favoritterne til at vinde det internationale melodigrandprix. Den danske sanger mener dog selv, at en sejr ikke er udelukket, sagde han efter semifinalen.

Cyperns Elina Foureira, som efter de to semifinaler er Danske Spils favorit til at vinde finalen, bliver den næstsidste artist ved finalen som nummer 25.

Kan blive fjerde danske vinder

Da Jonas Rasmussen i marts vandt det danske Grand Prix, blev han hyldet på rådhuset i Randers.

Her er forventningerne til Jonas Rasmussen ekstra store, og det var en stolt borgmester, der bød på kransekage. 

VIDEO: Tidligere i år blev Jonas Flodager Rasmussen hyldet på rådhuset i Randers. Videoen er fra marts 2018.

- Han er en vigtig rollemodel. Han er en, som folk kommer til at se op til, og som mange allerede ser op til. Jeg tror, det er vigtigt, at man har nogle rollemodeller, når man kaster sig ud i sang og musik, sagde borgmester Torben Hansen (S) til TV2 ØSTJYLLAND og fortsatte:

- Som jeg også har sagt til ham, så er Jonas stille og rolig med fødderne solidt plantet i den jyske muld. Det er rigtigt godt. Og sådan skal fyrtårne også være.

Danmark vandt senest i 2013, da Emmelie de Forest charmerede Europa med nummeret "Only Teardrops".

Før det havde Brødrene Olsen vundet konkurrencen i år 2000 med sangen "Fly On The Wings Of Love", mens Grethe og Jørgen Ingmanns "Dansevise" i 1963 var det første danske nummer, der vandt det store show.

Sidste år gik Danmark med Anja Nissen og sangen "Where I Am" videre til finalen, men året før det, i 2016, måtte danske Lighthouse X allerede forlade konkurrencen i semifinalen. Det samme skete for Danmarks deltager i 2015, Anti Social Media.

Finalen i Eurovision finder sted lørdag og sendes direkte på DR1 klokken ni om aftenen.

BLÅ BOG: JONAS FLODAGER RASMUSSEN

Liv Thomassen kunne endelig blive konfirmeret, efter covid-19 havde gjort det umuligt i maj måned.

Mange konfirmationer udskydes: Sådan ser det ud i din kommune

Skærmbillede 2021-01-22 kl. 17.34.30

Populær prøvelejlighed: Ida og Per skifter Holbæk ud med Endelave

Mobilepay

Telefon-svindlere narrede ældre kvinder

20201123-124830-L-1920x1338we

Britisk variant spreder sig i Danmark

20181016-152953-3-1920x1261we

Ny omfartsvej udvides med et ekstra spor

20210118-185420-L-1920x1232we

9 ud af 10 vil takke ja til coronavaccine