Randers taber 12 mio. kr.

Jobchef: Ingen kan gennemskue systemet

Et komplet uforståeligt og urimeligt system. Sådan lyder vurderingen af det refusionssystem, der hvert år afgør om kommunerne taber eller vinder store millionbeløb på at tage sig af arbejdsløse dagpengemodtagere.

I 2009 overtog kommunerne ansvaret for dagpengemodtagerne fra staten, og sammen med opgaven fulgte en avanceret økonomimodel. Den belønner eller straffer kommunerne afhængigt af udviklingen i deres ledighed.

Men systemet er umuligt at gennemskue, understreger blandt andre chefen for jobcentret i Randers Kommune, Ole Andersen.

- Hvis systemet drejede sig om min privatøkonomi, ville holdet fra tv-programmet Luksusfælden være sat skakmat allerede før, de trådte ind ad døren. De ville ikke have en jordisk chance for at gennemskue økonomien. Jeg tror, at der højst er fire mennesker i Danmark, som forstår det her system. Her i Randers forstår hverken jeg eller andre i forvaltningen - eller politikerne for den sags skyld - systemet, siger Ole Andersen.

Alene i 2010 førte refusions-systemet til, at Randers Kommune tabte 12 millioner kroner. Andre kommuner fik også store lommesmerter - blandt andre Horsens, Ringkøbing-Skjern og Frederikshavn.

Minister forstår frustrationerne
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) forstår godt frustrationerne i kommunerne og erklærer nu, at hun vil ændre systemet.

- Kritikerne af det nuværende system sparker åbne døre ind. Den måde, systemet er skruet sammen på, virker hverken retfærdig eller rimelig, siger Margrethe Vestager.

Hun oplyser, at embedsmændene i det såkaldte Finansieringsudvalg under Økonomi- og Indenrigsministeriet inden for få uger kommer med et "gennemarbejdet grundlag, så vi kan komme videre med udviklingen af et nyt system".

- Det er åbenlyst, at det nuværende system ikke er velfungerende. Kommunerne har i forvejen en meget vanskelig opgave med at styre økonomien, og så skal vi ikke belemre dem med et system, der giver så stor budgetusikkerhed som nu, siger Margrethe Vestager.

Hvis man vil forstå de frustrerede kommuner, er man nødt til at spole tiden tilbage til 2009. Da overtog kommunerne ansvaret for de forsikrede ledige fra det daværende statslige system af arbejdsformidlinger.

Samtidig fik den daværende VK-regering gennemført det uhyre komplicerede system for finansieringen af kommunernes håndtering af de forsikrede ledige.

Kommunerne skal tilskyndes
Grundideen i statens model for refusion til kommunerne er, at kommunerne skal tilskyndes til at bekæmpe ledighed. Det vil sige, at kommuner belønnes, hvis de har en mere positiv udvikling i deres ledighed end andre kommuner i landsdelen.

Modsat 'straffes' de, hvis kommunen har en mere negativ udvikling end nærliggende kommuner. I nogle forvaltninger kaldet for 'dummebøder'. Sagt med andre ord kan det koste en dygtig kommune adskillige millioner kroner, hvis nabokommunerne er endnu dygtigere til at få de ledige i arbejde.

Modellen med at straffe eller belønne kommunerne ud fra deres ledighed er ikke rimelig, vurderer professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet Asbjørn Sonne Nørgaard.

- Det er ikke sådan, at en kommune er herre over, om Maersk eller Vestas lukker en fabrik hos dem, eller om andre store arbejdspladser som sygehuse eller erhvervsskoler åbner eller lukker. Alt i alt har en kommune meget ringe mulighed for at påvirke antallet af job og dermed ledigheden i kommunen - især i en lavkonjunktur som nu, siger han.