Randers' største byggeri skudt i gang

Målt på kvadratmeter bliver Sporbyen Scandia det største byggeri i Randers. Nu er første spadestik taget

Der var både spadestik, dannebrogsflag, champagne og alt, hvad der nu ellers hører sig til, da første spadestik blev taget til Sporbyen Scandia i Randers. Byggeriet er målt på kvadratmeter byens største byggeri.

- Jeg er glad og spændt. Mest af alt er jeg spændt på at følge byggeriet, sagde direktør for Sporbyen, Morten Myrhøj Kristensen, ved åbningen til TV2 ØSTJYLLAND.

Borgmester, Torben Hansen (S), fik æren af at tage det første spadestik til det store byggeri.
Borgmester, Torben Hansen (S), fik æren af at tage det første spadestik til det store byggeri.

78 boliger i alt

Når byggeriet er færdigt er der 8.100 kvadratmeter boliger i alt. De er fordelt på 78 boliger af en varierende størrelse fra 60 kvadratmeter helt op til 170 kvadratmeter.

- Senere hen er der lagt op til, at der både skal være kulturaktiviteter, småerhverv og den slags. Det bliver helt fantastisk, siger borgmester i Randers Kommune, Torben Hansen (S), til TV2 ØSTJYLLAND.

I første omgang er det byggeriet af Parkkvarteret, der går i gang. Her kommer til at være 16 ejerlejligheder og fem rækkehuse.
I første omgang er det byggeriet af Parkkvarteret, der går i gang. Her kommer til at være 16 ejerlejligheder og fem rækkehuse.

Ingen hvide, moderne bygninger

Som navnet indikerer, kommer Sporbyen Scandia til at ligge på den gamle, nedlagte togfabrik, som har næsten 150 års historie på bagen. Og det kommer til at kunne ses på byggeriet, at arkitekterne har tænkt over at bevare historien.

- Det er ikke hvide, moderne bygninger som i andre områder. Her er der kvalitetsvarer og metal indarbejdet i projektet. Vi har ladet os inspirere af skinnerne og vognene, siger indehaver af Randers Arkitekten, Brian Andersen, til TV2 ØSTJYLLAND.

For at bevare historien i området vil der gå et spor gennem hele Sporbyen Scandia.
For at bevare historien i området vil der gå et spor gennem hele Sporbyen Scandia.

Spor bevares

Der bliver bevaret et spor igennem hele byen, og ambitionen er at bevare nogle af de gamle historier om dampvogne og sporvogne. 

- Jeg tror, at folk gerne vil bo et sted, hvor der er en historie og en fortælling, så derfor beholder man det oprindelige DNA, siger borgmester, Torben Hansen.

quote Vi får en ny, kreativ og flot bydel tæt på Randers midtby og med den gamle industrihistorie.

Torben Hansen (S), borgmester, Randers Kommune

I første omgang går man i gang med Parkkvarteret. Det forventes at stå færdigt i efteråret 2019, og hvis planen holder, kan de første beboere flytte ind fra 1. oktober.

Politi i det vestlige Aarhus

Flere anholdt efter massiv politiaktion i det vestlige Aarhus

DemensCentrum Aarhus

playFlertal kræver mange coronadødsfald på plejehjem undersøgt

Pfizer

Danmark får op mod 100.000 færre vaccinedoser fra Pfizer

Smittestop

Ny rapport fra SSI: Hver tredje covid-smittede havde ingen symptomer

Fældede træer grenå

Mystik om fældede træer: - Jeg kan ikke erindre noget lignende, siger kommune-chef

coronavaccination

play Sundhedsordfører: Ændret vaccineplan kan gavne beboere på Sølund